HD-DVD har det bedste billede.

Jeg mener der findes masser af BD film som matcher ovenstående på billedsiden. Det er dog nogle rigtig flotte titler som du nævner. Shooter, ejer jeg selv på Blu-ray. Den er bestemt en flot film og et bevis på, hvor godt det kan gøres med Mpeg2.

3:10 to Yuma er flot, men den er ikke absolute reference her findes der andre bedre titler.

Blandt mine film vil jeg nævne:

• Ratatouille
• Cars
• Brigde to Terabithia
• Pirates of the Caribbean 1+2
• Die Hard 4.0
• Layer Cake
• Ghost Rider
• Casino Royal
• Hellboy
• Wild Hogs

Billedkvalitet er selvfølgelig ikke helt objektivt. Jeg er sikker på, hvis du fik et endnu større billede i full-hd, så ville du opleve noget andet. Med min forrige projector synes jeg fx The Transporter var en top dollar titel, med min nye full-hd projektor kan jeg bedre vurdere forskellene på filmene. Nogle titler fik et skarpere og flottere andre titler faldt pludseligt mere igennem. Jeg bruger ikke længere The Transporter som demo.

Naiera skrev: Mr. Pioneer skrev: har endnu ikke set en BD film der har samme fantastiske billedekvalitet som: Som Iron Man nævner, så findes der mange film der mere end matcher dem du nævner. Du har ikke engang de allerbedste til HD DVD med! Hvor er Hot Fuzz og de andre rigtige reference-niveau HD DVD-udgivelser? Serenity og Shooter are fine HD-udgivelser, men de er bestemt ikke reference-niveau. Især ikke Serenity, der kun i glimt viser, hvad man kan med det der HD. Det er bestemt en fin film, og en af mine favoritter indenfor genren, men der er langt op til hvad der er muligt med HD, og man har set på mange andre film, på begge formater. Og for så lige at adressere emnetitlen direkte: HD DVD og Blu-ray har potentiale til præcis samme billedkvalitet! De kan begge bruge AVC og VC-1, og forskellen i bitrate Blu-ray har til fordel gør ingen praktisk forskel. Det, det kommer an på, er hvor godt studierne gider lave udgivelserne. Overførslen fra filmstrimlen, og viljen til at lade være med at påføre skadelige ting som Edge Enhancement og DNR til filmen, er formentligt de mest afgørende elementer.

Ja det er rigtigt at HD-DVD og Blu-Ray i teorien burde de have samme billede kvalitet. Det jeg blot konstatere er at indtil videre er Universal og Paramount/Dreamworks bedst til at levere HD i mine øjne, det skyldes muligvis at de laver bedre transfers eller bruger andet kamera udstyr. 

Mr. Pioneer skrev: Ja det er rigtigt at HD-DVD og Blu-Ray i teorien burde de have samme billede kvalitet. Det jeg blot konstatere er at indtil videre er Universal og Paramount/Dreamworks bedst til at levere HD i mine øjne, det skyldes muligvis at de laver bedre transfers eller bruger andet kamera udstyr.

Det er jeg langtfra enig i. Universal har leveret film der af nogle (mig f.eks. ) bruges som reference for hvordan man IKKE laver HD. De har også lavet gode ting, men det har Blu-Ray lejren også. Warner har leveret størstedelen af de film jeg er mest imponeret over. Det gælder først og fremmest genudgivelserne af de gamle titler: Robin Hood, Casablanca, Grand Prix, Blazing Saddles osv. Af uransagelige årsager har Warner hidtil valgt kun at udgive dem på HD-DVD, mens andre reference-titler - 300 f.eks. - findes på begge formater. Man bør vel forvente at Warner med skiftet til Blu-Ray only vælger at udgive nogle af disse bagkatalogs-titler på Blu-Ray.

Dét man skal have for øje, er at der er forskel på hvordan forskellige mennesker definerer en reference-titel. For mig er det at mediet udnyttes fuldt ud til at levere dét indhold den pågældende film har at levere. For andre er det at være fri for film-grain f.eks, eller at billederne er skarpe, farvestærke og kontrastfyldte. Derudover har kvaliteten af dét udstyr folk ser filmene på, temmeligt meget at sige mht. om en film er imponerende eller ej.

Et godt eksempel, som jeg selv har brugt under præsentationer, er Universal's Meet Joe Black. Den er rost flere steder for billedkvaliteten, og jeg har hørt folk omtale den som en film de sætter på når de rigtigt skal vise naboen hvor flot HD ser ud. Jeg bruger den som negativ reference, for hvor skidt en HD-transfer kan laves. Der er synlig edge enhancement (kunstig sharpness), som bl.a. betyder at film grain bliver fremhævet meget unaturligt, på samme måde som når et fladskærms-tv med for høj sharpness ser frygtelig ud på analoge antenne-signaler med lidt støj på, og som - nok så væsentligt - stjæler en stor del af den detaljegrad formatet ellers kan levere. Ser man filmen på et ordentligt display, umiddelbart efter at have set f.eks. Casablanca eller Robin Hood, er det skræmmende hvor meget mere detaljering vi får leveret fra 60-70 år gamle film, i forhold til en relativt ny film.

Men ser du filmen på et 40" TV der i sig selv mishandler alt hvad der kommer ind, så ser du ikke de ulemper der er i transfer'en - du ser bare et skarpt billede med flotte farver og god kontrast, og det ser bedre ud end samme film på DVD (eftersom DVD'en har fået samme behandling). Rigtigt mange mennesker har ikke udstyr der gør dem i stand til at se kvaliteten af HD-materiale. De ser et billede der er pænere end når de ser DVD, men dét de ser er ikke HD. Når folk fremhæver film som Meet Joe Black for sin gode billedkvalitet, så er det tegn på at udstyret ikke er i stand til at levere dén kvalitet HD lægger op til, derfor kan de ikke se forskellen på en god og en middelmådig HD-udgivelse - billedet ender alligevel med at være middelmådigt på skærmen.

Mange opfatter HD som en "genvej" til bedre billedkvalitet - hvis signalet er HD, så er det "altid godt". Nej det er ej, det er bare bedre end det skrammel vi har vænnet os til. HD er _meget_ bedre end noget 40" tv er i stand til at gengive - 1080P eller ej. Det er dét der er så fedt ved HD - det er ikke længere formatet der sætter grænsen, udelukkende udførelsen - såvel i gengivelsen som i selve materialet.

Udover dét faktum at det meste "HD" udstyr langtfra kan gengive HD, så skal man have in mente at det ikke er alle film hvor selve indholdet af filmen lægger op til "wow"-oplevelser i gængs forstand, men det har ikke noget med kvaliteten af transferen at gøre. 300 er nok det bedste eksempel på en film der har delt vandene - det er en _rigtigt_ god HD-udgivelse, transferen er i absolut topklasse. Alligevel er der mange der skuffes når de ser den, for filmens look lækker ikke op til de "kigge-ud-af-vinduet" fornemmelser som HD ellers kan levere. Derfor er det heller ikke lige dén man skal sætte på hvis man hurtigt vil imponere naboen med hvor fantastisk HD er - det kræver at man kender filmen og forstår hvorfor den er svær at gengive, og hvorfor den ser ud som den gør. Omvendt er der som nævnt eksempler på at folk synes billedet er evigt fantastisk, lige så snart det er solskin og der ikke er støj i billedet.

Det drejer sig først og fremmest om at de færreste er klar over hvor godt HD formatet egentlig er. Derfor stiller man ikke forventningerne efter det. Da jeg første gang demonstrerede HD på en udstilling på et 135" lærred, længe før HD-DVD og Blu-Ray var på markedet, sad størstedelen af tilskuerne med åben mund og polypper og stirrede vantro på hvad de sagde var den vildeste billedkvalitet de havde set. Når jeg kigger på samme klip i dag (noget downloadet NFL-halløj fra amerikansk TV), griner jeg bogstaveligt talt af mig selv. Det klip er _så_ elendigt, vold-komprimeret og pixellerer i en grad så det er pinagtigt at se på. Samtidig var projektoren groft undermotoriseret i forhold til lærredets størrelse, så selv ud fra dét materialet var i stand til, var gengivelsen langtfra optimal. Men dengang var man ikke vant til at se HD, så man glemte hurtigt alle fejlene og stirrede på den detaljering og realisme som den højere opløsning gav.

Problemet er, at det siger mere om øjnene der ser, end om dét materiale man ser på. Og her er det som jeg ser det vigtigt at vi ikke stiller os for let tilfreds, når vi ser HD - ellers slipper udgiverne netop afsted med at levere middelmådig HD til os, og så får vi ikke dén kvalitet HD burde levere. Så ender vi med en situation som f.eks. de TV-stationer i USA der sender "HD" som 1280x1080i ved 4 mbps. Eller (vistnok) CNBC, der leverer "HD Plus" - dvs. et 720P signal, der består af det normale 480i billede i et vindue, med en newsticker ved siden af. Den ekstra opløsning er altså ikke brugt på billedkvalitet, men på newstickeren... Det er selvfølgelig fint nok, men så skal man jo bare ikke kalde det "HD" - og da slet ikke "HD Plus", der indikerer at dette er BEDRE end "almindelig HD".

Noget helt andet er så, at det samme kan siges om SD. Flertallet af befolkningen har glemt hvordan SD egentlig ser ud når det er godt, hvis de nogensinde har vidst det. Men det er langt hen ad vejen hér problemet ved HD ligger: SD er så langt fra hvad det burde være, at du kan levere "HD" i en så dårlig kvalitet at det er ringere end DVD - og så synes folk stadig det ser godt ud. Vi har simpelthen f***et SD så meget op at ingen ved hvordan et godt 576P billede egentlig ser ud. Det bliver svært at undgå at det samme sker med HD. Indtil videre er HD TV-signaler markedsført mod entusiasterne, og er ikke rigtigt nået at blive en væsentlig marketings-faktor i salget af TV-kanaler (selv om det pudsigt nok længe har været det på salget af TV!).

Derfor lader det til at tv-stationerne indtil videre tager HD relativt seriøst, og anerkender at hvis man skal levere HD, så skal det også være i en kvalitet der gør det investeringen værd (at distributionskanalerne - Stofa og TDC (undskyld, YouSee...) ikke kan finde ud af at levere en løsning der bare fungerer, det er så desværre ved at være en generel trend i denne branche: Ydelsen bliver bedre og bedre, men samtidig bliver det sværere og sværere overhovedet at få det til at virke... Anyway: Man kan jo håbe at tv-stationerne holder fast i at hvis man vil spare båndbredde, så gør man det ved at se SD, og hvis man vil have kvalitet, så ser man HD. At levere "HD" med en hårdt presset båndbredde, er tåbeligt (ikke at jeg regner med at dét holder nogen tilbage...)

Nå, nu kommer jeg vist for langt fra emnet... Humlen er: HD er ikke bedre end dét kildemateriale du føder det med. Hvis du ikke bryder dig om udseendet af en bestemt film, så kan selv verdens bedste transfer ikke ændre på dét. Men at levere dén kvalitet en god transfer ligger inde med, er rent faktisk ikke nogen særligt nem opgave - ikke mindst fordi det for det første kræver et temmeligt stort billede.

AV Precision skrev: Et godt eksempel, som jeg selv har brugt under præsentationer, er Universal's Meet Joe Black. Den er rost flere steder for billedkvaliteten, og jeg har hørt folk omtale den som en film de sætter på når de rigtigt skal vise naboen hvor flot HD ser ud. Jeg bruger den som negativ reference, for hvor skidt en HD-transfer kan laves. Der er synlig edge enhancement (kunstig sharpness), som bl.a. betyder at film grain bliver fremhævet meget unaturligt, på samme måde som når et fladskærms-tv med for høj sharpness ser frygtelig ud på analoge antenne-signaler med lidt støj på, og som - nok så væsentligt - stjæler en stor del af den detaljegrad formatet ellers kan levere.

http://hddvd.highdefdigest.com/772/meetjoeblack.html

Testet på:

Review Components:
- 52" Sony Bravia XBR3 1080p Flat-Panel LCD
- Toshiba HD-XA2 HD DVD Player
- Yamaha 7.1 (840w) with Klipsch Synergy series 7.1 speakers
- HDMI and optical audio connections

Problemstillingen giver vel sig selv. Vi kan selvfølgelig ikke alle være enige, men noget andet udstyr, kunne resultatet meget vel have været anderledes.

Jeg er ikke professor i billede, men der er godt mange anmeldere som kaster om sig med fine begreber, og de har efter min mening ikke udstyret til, at vurdere det med. Nogle gange føler jeg heller ikke helt de har 100 % styr på, hvad de selv mener, når de bruger de fine ord.