Det er sådan i grove træk ikke helt forkert. Jeg vil modificere en smule og sige at THX ikke garanterer at noget er i toppen kvalitetsmæssigt, der er opstillet en række krav som er specificeret af hensyn til kildematerialet og hvordan dét bør gengives, om produkterne er i toppen eller i bunden rent kvalitetsmæssigt, det tages der egentlig ikke hensyn til. Dét man nok skal have med i det her, er at THX projektet ikke bare er en certificering af noget gengive-udstyr, det er et projekt der skal skabe ensartethed mellem studier, biografer og stuer, således at en film der lyder godt i studiet, også lyder godt i biograferne og i stuerne. Det er lidt dét problem man har inden for musik i øjeblikket, indspilningerne bliver ringere og ringere fordi man mixer efter et eller andet udefinerbart mål, og flere og flere producenter tager højde for MP3-afspillere, bilradioer osv.
En væsentlig detalje at forstå omkring THX certificerede film: Det er ikke sådan at en film skal mixes på en bestemt måde, eller lyde på en bestemt måde, for at opnå THX certificering. Det betyder groft sagt bare at filmen er mixet i et THX studie (i praksis godkender en THX medarbejder hver enkelt film ud fra nogle kvalitetsmæssige kriterier, ligesom Dolby og DTS har tilsvarende godkendelses-procedurer). Dvs. der er den samme kunstneriske frihed som hvis man ikke har THX, humlen er bare at film-producenten sørger for at det lyder sådan som han vil have det til i sit THX studie, når filmen så afspilles i en THX biograf, eller i en hjemmebiograf med THX udstyr (som er sat korrekt op), så lyder det tilnærmelsesvist sådan som filmproducenten havde tænkt sig.
Det samme gælder for THX multimedia. Det er et projekt der er sat op for at en spil-producent kan sikre sig at dén lyd slutbrugeren hører, lyder nogenlunde sådan som han havde tænkt sig. Målsætningen er den samme som for bio-formaterne, men det er klart at kvalitetskravene er på et andet niveau, da det er tiltænkt et helt andet brug.
Forskellen på studie, biografer og hjemmebiografer med THX udstyr, er at i studier og biografer er det ikke nok at udstyret er THX-godkendt, det skal være sat op korrekt i rum med den rigtige akustik, før det kan blive THX certificeret. For hjemme-udstyr har man valgt et realistisk udgangspunkt, og givet THX certificering til apparater der er i STAND til at blive korrekt sat op, men man har ikke "THX lyd" bare fordi man tager nogle THX højttalere og en THX forstærker, og sætter det tilfældigt op.
Man kan sammenligne THX projektet med kalibrering af billede. Målsætningen er at gengive dét filmproducenten oplevede i studiet, så vi ser/hører det samme som ham. THX blev introduceret fordi en gruppe af mennesker oplevede at de gældende standarder for audio var for løse, og der derfor ikke var en god nok konsistens i gengivelsen fra studie til studie, og biograf til biograf. Så opfandt man THX for at sikre dette, og uanset hvad man mener om deres markedsføring af konsum-produkter, så har det været uvurderligt i forhold til lydkvaliteten af filmene, fordi mange har benyttet THX anbefalingerne som reference, selv om de ikke lige har gået hele vejen og fået THX godkendelserne, og dermed har studier og biografer fået en bedre fælles ramme for hvordan gengivelsen skal være.
Inden for billede er der imho ikke helt samme behov for THX, da standarderne er noget mere håndfaste fra starten.