Print side | Luk vindue

DVD Shrink 3.2 et par hints

Udskrevet fra: recordere.dk - Danmarks AV Forum
Kategori: Generelle emner
Forumnavn: PC hardware & software
Forumbeskrivelse: Hardware & software, men ikke HTPC
Web-adresse: https://forum.recordere.dk/forum_posts.asp?TID=3558
Udskrevet den: 14-Maj-2025 kl. 07:21


Emne: DVD Shrink 3.2 et par hints
Skrevet af: clausewitz
Emne: DVD Shrink 3.2 et par hints
Skrevet den: 05-Januar-2005 kl. 22:09

Jeg har et par spm til brugen af DVD Shrink og håber nogle af jer kan afklare (nogle af) disse. Jeg har været forbi mrbass og doom9.

Hvis man vælger DVD-brænder i "Valgt Device" under "Backup!" så får man stadigt filerne lagt ned på HD. Er disse filer af samme kvalitet som hvis man i stedet havde valgt at gemme direkte i "Harddiskmappen"? Vælger man den sidste løsning så får man 2 undermapper "AUDIO_TS" og "VIDEO_TS" men der er intet i "AUDIO_TS" - hvorfor?

De filer som er gemt på HD som både har været gennem "dybdeanalyse" og "encoding" skal igennem endnu en encoding når jeg henter dem ind i DVD Shrink for efterfølgende at brænde på DVD - gør jeg noget forkert? Kan de hentes direkte ind i min Nero 6 OEM?

Kan man efterfølgende se på filer gemt på HD hvilken % de blev komprimeret med?

Claus 




Svar:
Skrevet af: MichaelS
Skrevet den: 05-Januar-2005 kl. 23:00
Oprindeligt skrevet af clausewitz clausewitz skrev:

Jeg har et par spm til brugen af DVD Shrink og håber nogle af jer kan afklare (nogle af) disse. Jeg har været forbi mrbass og doom9.

Hvis man vælger DVD-brænder i "Valgt Device" under "Backup!" så får man stadigt filerne lagt ned på HD. Er disse filer af samme kvalitet som hvis man i stedet havde valgt at gemme direkte i "Harddiskmappen"?

Det vil jeg antage, men jeg har aldrig brugt den variant. Kik på fil størrelsen - er de lige store er det det samme.

Oprindeligt skrevet af clausewitz clausewitz skrev:

Vælger man den sidste løsning så får man 2 undermapper "AUDIO_TS" og "VIDEO_TS" men der er intet i "AUDIO_TS" - hvorfor?

Audio_TS mappen bruges til DVD Audio skiver, ellers ikke. Tit undlades den af brænde programmer, men den bør være der af kompatibilitets hensyn.

Oprindeligt skrevet af clausewitz clausewitz skrev:

De filer som er gemt på HD som både har været gennem "dybdeanalyse" og "encoding" skal igennem endnu en encoding når jeg henter dem ind i DVD Shrink for efterfølgende at brænde på DVD - gør jeg noget forkert?

Det har jeg heller aldrig været ude for!

Oprindeligt skrevet af clausewitz clausewitz skrev:

Kan de hentes direkte ind i min Nero 6 OEM?

Ja! Vælg DVD video og hiv Video_TS mappen over oven i Neros Video_TS mappe.

Oprindeligt skrevet af clausewitz clausewitz skrev:

Kan man efterfølgende se på filer gemt på HD hvilken % de blev komprimeret med?

Nej.

/MichaelS



-------------
mvh MichaelS


Skrevet af: clausewitz
Skrevet den: 05-Januar-2005 kl. 23:06

Hej Michael

Tak for svarene. Måske løser det sig også for mig med lidt mere rutine.

Claus



Skrevet af: HenrikH
Skrevet den: 05-Januar-2005 kl. 23:36

Når jeg bruger DVDShrink skal jeg ikke efterfølgende hente filerne ind i Nero. Efter endt rip til harddisk starter DVDShrink selv in Nero komponent og brænder DVD'en. ALT foregåer altså i EN proces uden indgriben fra mig. Jer har altså følgende punkter:

  1. Analyse af DVD
  2. Re-auther (fjerne ekstramateriale mv)
  3. Backup

Herefter udtage færdigbrændt DVD. Alt sammen lavet af DVDShrink.

Om Nero komponent ikke kan udnyttes af DVDShrink når Nero er OEM eller kun Express ved jeg ikke. Jeg har en fuld købeudgave.



-------------
mvh

Henrik


Skrevet af: fisterolfert
Skrevet den: 06-Januar-2005 kl. 19:31

Kan nogen fortælle mig hvordan man vælger extra matrialet fra når man vil lave en dvd backup?

Har prøvet at gå ind i re-author og så hive hoved filmen oh menuerne over til venstre, men den færdige dvd kunne ik bruges.

Har også prøvet at ned justere størrelsen af extra matrialet ved at lave den som still billeder, så jeg derved får mere plads til hoved filmen, det virkede oz men det vil jo være federe at fjerne det helt.



Skrevet af: HenrikH
Skrevet den: 06-Januar-2005 kl. 19:54

Hvis du kun trækker hovedfilmen over i venstre del af "Re-authored DVD" vinduet får du ikke ekstramateriale med.

Derefter fravælger du de lydspor og sprog, du ikke vil have (fjern hakket ud for) og sidst fjerner du start og sluttekster (credits) fra hovedfilmen via knappen med de 2 modsat-rettede pile. Sidste er kun nødvendigt hvis filmen er større end en DVD skive, hvilket du kan se på kompressionsprocenten, der oplyses.

Du kan finde en engelsk guide her :

http://www.dvd-guides.com/content/view/16/59/ - http://www.dvd-guides.com/content/view/16/59/

 



-------------
mvh

Henrik


Skrevet af: Moulder
Skrevet den: 06-Januar-2005 kl. 20:17
Oprindeligt skrevet af fisterolfert fisterolfert skrev:

Kan nogen fortælle mig hvordan man vælger extra matrialet fra når man vil lave en dvd backup?

Har prøvet at gå ind i re-author og så hive hoved filmen oh menuerne over til venstre, men den færdige dvd kunne ik bruges.

Hej

Du skal KUN hive filmen over, ikke nogle af menuerne. Hvis du også tager menuerne med, men ikke ekstramaterialet, henviser menuen jo til noget som ikke er på skiven, det kan den ikke finde ud af. Så KUN selve filmen, så kører det.



-------------
Mvh

Moulder


Skrevet af: laursen
Skrevet den: 06-Januar-2005 kl. 20:44

Hej fisterolfert,

Oprindeligt skrevet af fisterolfert fisterolfert skrev:

Kan nogen fortælle mig hvordan man vælger extra matrialet fra når man vil lave en dvd backup?

Har prøvet at gå ind i re-author og så hive hoved filmen oh menuerne over til venstre, men den færdige dvd kunne ik bruges.

Problemet er, at DVDShrink ikke giver den mulighed. Når menuer vælges under Re-author bliver de blot ændret til en filmsekvens - ellers ville menupunkter pludselig referere til ikke eksisterende optagelser (og det giver DVDShrink ingen mulighed for at rette op på).

Der findes dog en løsning så menuerne bevares og kun de ønskede titler kopieres - http://www.ifoedit.com/ - ifoedit . Ved at forberede en ny DVD med det rigtige indhold først kan opnås dit ønskede resultat. Med ifoedit kan bestemmes hvilke VTS_xx.VOB (etc.) filer som skal bevares for at opnå absolut minimum til den færdige DVD . Du kan følge - Idiots guide to keeping original Menu in DVD backup til at afgøre hvilke titler der er nødvendige. Herefter kopiere/flytte de nødvendige filer til tomt VIDEO_TS bibliotek, åbne VIDEO_TS.IFO filen herfra med ifoedit og vælge 'Get VTS sectors'. Herved fjernes alle ugyldige referencer (selvom menupunkterne til ekstramateriale mv. bevares på DVD'en - sker der således intet når de forsøges valgt).

Endelig kan resultatet køres gennem DVDShrink (Full Disc) - og voila du har en DVD med den ønskede optagelse og menuerne bevaret.

Selvom ifoedit ser skræmmende ud (måske lidt kedeligt ) - har det nogle gode faciliteter.

Opdatering: Iøvrigt kan dit problem med at din backup ikke kunne afspilles skyldes at der ikke var valgt nogen standard optagelse til afspilning ('first play'). Du skal derfor vælge titel med menuerne på din DVD afspiller (/optager).

/Lars



Skrevet af: fisterolfert
Skrevet den: 06-Januar-2005 kl. 20:57
Ok, tak for hjælpen gutter jeg prøver mig lige frem og ser hvordan det virker


Skrevet af: thomil
Skrevet den: 13-Februar-2005 kl. 10:03

Jeg har samme problem, så tak for de gode råd her i tråden.

Men hvis man fjerner menuerne, så kan man jo ikke vælge de forskellige lyd-modes (5.1, 2.1 osv), forskellig sprog osv. Eller hvad?

v.h. Thomas



Skrevet af: fisterolfert
Skrevet den: 13-Februar-2005 kl. 10:24
De kan vælges på remoten til dvd sfspilleren. Der skulle gerne være en knap der hedder audio. Det samme gælder for underteksterne


Skrevet af: norbert
Skrevet den: 13-Februar-2005 kl. 10:35

Du kan med et program, der hedder vobblanker, fjerne ekstramaterialet, inden du shrinker den, så du bibeholder menyerne. Jeg bruger programmet med succes, selv om det har taget sin tid at blive helt fortroligt med det. Det den gør er, at den skifter ekstramaterialet ud med en blank vob.

Du kan læse lidt mere om det her:

http://www.videohelp.com/forum/viewtopic.php?t=247372 - http://www.videohelp.com/forum/viewtopic.php?t=247372



Skrevet af: bindestreg1
Skrevet den: 13-Februar-2005 kl. 13:25

http://www.sikkopi.dk/Downloads/DVD-backup/dvdshrink32setup_DA.zip - http://www.sikkopi.dk/Downloads/DVD-backup/dvdshrink32setup_ DA.zip

Skulle være en dansk vejledning.

 

/bindestreg1

 



-------------
Hilsen
Bindestreg1

--------------------------------------------
Tab og vind med samme sind
Fandens svært at græde, når man har vundet.


Skrevet af: bindestreg1
Skrevet den: 13-Februar-2005 kl. 13:29

Her er lidt mere

Sikkerhedskopiering af DVD-9 film til en enkelt DVD±R/RW med DVD Shrink
Frit oversat og tilpasset fra afterdawn.com


DVD Shrink er et freeware program – programmet er langtfra det hurtigste, men prisen er jo absolut OK. DVD Shrink bruges til at komprimere de omkring 9 Gb der er på en normal DVD til ca. 4,32 Gb som en brændbar DVD-skive kan indeholde. Dette bliver selvfølgelig nemmere i nær fremtid, når de såkaldte dual-layers brændere kommer på markedet. De kan nemlig brænde i 2-lag er dermed indeholde dobbelt så megen data – omkring 8,5 Gb.

Det skal du bruge:

For at gøre det hele nemmere bruges DVD Shrink til bade at rippe og komprimere materialet. I nogle tilfælde kan det dog ikke lade sig gøre at rippe DVD’en ordentligt med DVD Shrink. I disse tilfælde kan du bruge freeware programmet DVD Decrypter til at rippe med som beskrevet I vejledningen til brugen af CloneDVD, og således bruge materialet I DVD Shrink fra harddisken istedet.
Softwaren du skal bruge er:

  • DVD Shrink
  • evt. DVD Decrypter


Du bør have mindst 11-18 Gb ledig plads på harddisken, en DVD-brænder (DVD
±R/RW) og et brænder-program, f.eks Nero. DVD Shrink kan starte f.eks. Nero direkte.

Indsæt DVD-filmen I DVD-drevet og klik på Open disk-knappen øverst til venstre og vælg det drev hvor DVD-filme er. Hvis du allerede har rippet DVD’en og har gemt disse videofiler på harddisken, klik i stedet på Open files-knappen og find mappen hvor VOB-filerne er gemt


Nu begynder DVD Shrink at analysere DVD-filmen. Dette vil tage omkring 30 sekunder i de fleste tilfælde. Efter dette skal du sikre at knappen Full disk er valgt i toppen af hovedvinduet.

              

Efter at DVD Shrink har analyseret DVD’en bør du kigge på den grønne linie øverst på skærmen. Hvis denne er grøn og en del af den grå er det ikke nødvendigt at komprimere filmen. Hvis den derimod er rød betyder det at selv efter komprimering, vil filmen ikke kunne være på en DVD±R/RW -disk. Det skulle dog ikke kunne ske hvis du følger denne vejledning og undlader at sætte indstillingerne manuelt

  


I den nederste del af skærmen kan du se et preview af den valgte titel. Du kan se titlen og lytte til et specifikt audio-track. Dette kan være nyttigt når du skal afgøre hvad der skal med og ikke-med.

 

 

Hvad skal gemmes.
 

Ovenover vises indholdet af den valgte DVD. Du kan navigere i mapperne som du plejer i Windows og tilpasse indstillingerne for hver sektion og titel separat.

Klik først på Main Movie se den procentvise komprimering, jf. ovenstående billede. Den viser komprimeringen i forhold til den originale videofil – læg mærke til at jo større procent jo bedre. Komprimeringen skal holdes så lav som muligt (så stor procent som muligt) af hensyn til at mindske billedstøjen (artifacts) på sikkerhedskopien.

 

Den eneste der kan gøres for at øge procenten er at frasortere materiale på original DVD’en Det der tager mest plads er lyd-filer og ekstra materiale.  Da vi er ved at sikkerhedskopiere hele DVD’en udelader vi her ikke noget ekstra materiale. Den eneste mulighed er altså at fravælge dele af lydfilerne og de såkaldte subtitle-tracks

 

Hvis vi f.eks. ønsker at udelade alt undtagen den engelske AC3 5.1 lyd og subtitles, udelader vi den engelske DTS og kommentarer og de finske lydfiler. Dette sparer omkring 1ooo Mb / 1 Gb plads, der så kan bruges til selve filmen. Det betyder I dette tilfælde at komprimeringen går fra 43% til 63 % hvilket i dette tilfælde betyder en absolut forbedret videokvalitet.


Tilpasning af ekstra materiale

Gentag processen fra ovenstående for ekstra materialet ved at klikke på + tegnet ved siden af Extras ikonet. Hvis noget af dette materiale optager uhensigtsmæssigt meget plads, bør du overveje manuelt at tilpasse komprimeringen af dette for at spare plads til selve filmen.

For at gøre dette vælger du Custom Ratio fra dropdown-menuen i Video Compression Settings til venstre, Juster glideren for at øge eller mindske kompressionen. Igen – jo større procent – jo mindre kompression og hermed bedre billedkvalitet og større pladskrav 

Hvis ekstra materialet kun optager omkring 1oo Mb eller deromkring, så er den automatiske kompression OK.

 

Sikkerhedskopiering

 

Når du har gennemgået alle mapperne og er tilfreds med komprimeringen, klik så på Backup-knappen for at starte sikkerhedskopieringen.

 

En  Backup DVD dialog åbner og du kan her tilpasse forskellige indstillinger inden brændingen. Først skal der vælges hvor du vil gemme sikkerhedskopien. Vælg Image Recorder for at lave et ISO-image (billede) der kan brændes senere eller vælg Hard Disk Folder for at lave en
VIDEO_TS- mappe på harddisken til senere brænding.

 

Under DVD Region-fanebladet  kan du indstille hvilken region sikkerhedskopien skal tilpasses. Som standard vælger DVD Shrink at sikkerhedskopien er regions fri, så normalt er der ingen grund til at ændre dette.

Under Backup Options kan indstille prioriteringen for komprimerinsprocessen til f.eks. lav (low) så processen ikke sluger mere kraft end nødvendigt. Dette medfører at komprimeringen sker i baggrunden og man kan arbejde videre med andre ting på computeren. Du kan også sætte DVD Shrink til at slukke maskinen efter kopieringen, hvis du f.eks. sætter den i gang inden sengetid.

 

Navnet på sikkerhedskopien og brændingshastigheden kan indstlles under Burn Settings-fanebladet. Hvis du brænder til et DVD+R/RW-medie, kan du afkrydse Burn at least 30mm-boksen for bedre kompatibilitet

Kodningen af filmen

Når du er tilfreds med indstillingerne, klik på OK for at starte processen. Dette teger en rum tid og hastigheden afhænger af din CPU og DVD-drevets hastighed.



Hvis du vælger at brænde DVD’en med det samme, begynder DVD Shrink brændingen umiddelbart efter  at kodningen/komprimeringen af filmen er færdig.
Hvis ikke du har valgt at brænde med det samme, er dit ISO-image eller VIDEO_TS-mappen klar til at blive brændt efter kodningen/komprimeringen.


 

God fornøjelse



-------------
Hilsen
Bindestreg1

--------------------------------------------
Tab og vind med samme sind
Fandens svært at græde, når man har vundet.


Skrevet af: 2jur
Skrevet den: 13-Februar-2005 kl. 15:46
Kan dvd Shink bruges til at lave en dvd om til avi?.


Skrevet af: Radiomanden
Skrevet den: 13-Februar-2005 kl. 16:13

[QUOTE=2jur]Kan dvd Shink bruges til at lave en dvd om til avi?.[/QUOTE]

NEJ. Der arbejdes kun med DVD filstrukturer. Det er ikke et program der kan konvertere,det er kun til DVD komprimering. Mon ikke du kan finde noget på Download.com som kan det du vil.



-------------
Marantz NR1403 - Shield TV - Nokia 8000 Streaming boks - Samsung 40UE7005 - ARVANI TA210 SOUNDBAR - Panasonic TX-49FX623E


Skrevet af: Mikker1982
Skrevet den: 28-Februar-2005 kl. 21:52
jeg fatter ikke hvorfor i ikke bare lægger filmene ind som iso istedet for alt det der video og lydfiler???


Skrevet af: HenningC
Skrevet den: 09-April-2005 kl. 14:12

Jeg har nu prøvet at kopiere et par film med DVD Shrink og bagefter brænde dem med Nero 6 det er også gået godt, meget fine og klare billeder, men jeg syntes lyden er lavere på kopierne end orginalerne, selvfølgelig kan man skruge lidt op for lyden men har jeg måske gjordt noget forkert, en eller anden indstilling ?

Mvh: HenningC




Print side | Luk vindue