recordere.dk forum     Det danske community for hjemmets elektronik og indhold     Siden 2003
<b>Forside</b> Forside > Generelle emner > Netværk
  Nye indlæg Nye indlæg  Seneste forum emner Seneste   Seneste forum emner (vindue) Vindue   De emner du deltager i Mine emner RSS Feed - NAS som lager/backup og fremtidig mediecenter
  FAQ FAQ  Søg i forum   Opret ny bruger Opret ny bruger  Log ind Log ind

NAS som lager/backup og fremtidig mediecenter

 Besvar Besvar Side  <12
Forfatter
Besked
strandvasker Se dropdown menu
Guld medlem
Guld medlem


Oprettet: 30-September-2009
Sted: Denmark
Status: Offline
Point: 2423
Funktioner Funktioner   Tak (0) Tak(0)   Citér strandvasker Citér  BesvarSvar Direkte link til dette indlæg Sendt: 01-Juli-2013 kl. 09:48
Oprindeligt skrevet af Bohme Bohme skrev:

Ang HDHomerun:
Hvor meget diskplads fylder det at optage vha HDHomerun? 
Regn med omkring 6-8 GB for ca. 2 timer optaget fra en hd kanal. 

Oprindeligt skrevet af Bohme Bohme skrev:

Hvordan afspiller du det, du har optaget? 
Jeg har en atom med nvidia ion der kører xbmc tilsluttet mit tv. 

Oprindeligt skrevet af Bohme Bohme skrev:

Hvordan er funktionaliteten mht at planlægge optagelser og skifte mellem optaget og live TV? 
I mit setup sker al planlægning af optagelser via et webinterface. Jeg bruger dvbviewer's recording service. Recording service sørger for at indhente oplysninger fra de forskellige kanalers EPG og laver en fin hjemmeside hvor jeg kan klikke på de ting jeg vil have optaget.

Jeg kan optage uafhængigt af hvad jeg afspiller og jeg kan afspille optagelser mens de stadig bliver optagede. 

Når jeg en sjælden gang ser live tv bruger jeg tv'ets indbyggede tuner på "gammeldags" manér. Jeg kan ikke pause live tv i mit setup og hvis jeg vil optage resten af en udsendelse fordi telefonen ringer, må jeg ind på førnævnte webside og klikke at programmet skal optages. Det kan uden tvivl sættes smartere op, men da jeg stortset aldrig ser live tv længere har jeg ikke gidet bøvle med det.

Hvis du skal have en synolgy eller qnap til at optage tv, sker det mig bekendt via softwaren tvheadend. Tvheadend minder om recording service på den måde at den automatisk laver en webside hvor det er muligt at klikke på de ting du vil have optaget. Såvidt jeg er orienteret kan xbmc kommunikere direkte med tvheadend så du også kan bruge xbmc til at programmere optagelser, se live tv og pause live tv. Det er dog ikke noget jeg har leget med, så det må nogle andre sige noget klogt om.

Oprindeligt skrevet af Bohme Bohme skrev:

Vi bruger i øjeblikket YouSee Samsung boks og meget kan siges om den medfølgende software, men min bedre halvdel er glad for den nemme måde at navigere med den. TVGuide, optage, afspille optaget, optage fremadrettet osv. Jeg får den næppe solgt herhjemme, med mindre jeg disker op med et system, der er lige så brugervenligt og let at bruge :)
Der er ikke noget i vejen med at have begge dele og beholde samsung boksen samtidigt med at du har en nas der kan også kan optage. 

Hvis du starter med en nas slipper du for at have en usb disk på din wd tv live. I modsætning til en wd tv med "delt" usb disk får du langt bedre hastighed med en rigtig nas plus alt det øvrige en nas kan. I forhold til at se film på wd tv'en gør det næppe den store forskel, men du vænner dig hurtigt til at gemme familiebilleder og alt muligt andet på nas'en også og det er ret vanedannende.

Med en hdhomerun kan du "opgradere" din nas til også at være en tv optager. De programmer der optages kommer til at ligge på nas'en og kan ses med wd tv'en på samme måde som andre film du har liggende på den. Konen kan stadig bruge samsung boksen som hun plejer hvis det er det hun synes er lækkert.

På et tidspunkt får du måske lyst til at opgradere din wd tv til et rigtigt mediecenter med fx. xbmc. I modsætning til wd tv'en kan du med xbmc vælge mellem en masse skins og generelt skræddersy oplevelsen, det kan blive utroligt meget lækrere. Du kan også lade xbmc kommunikere med din nas og tvheadend så du kan se live tv, lave timeshift og den slags og måske på sigt vippe samsung boksen af pinden?

Det kan også hænde at I finder ud af at samsung boksen er nemmest at bruge og det med at optage på en nas ikke lige er jer, så har du stadig en nas med en masse praktiske funktioner og en hdhomerun du kan bruge som netværkstuner til fx. at sidde ude i haven og se Tour de France på den bærbare helt uden at trække kabler. 

En af de ting jeg elsker ved mit setup er fleksibiliteten. Med en samsung boks er du nødt til at sidde ved det tv den er tilsluttet for at se noget optaget, og hvis konen er igang med at se noget må du vente. Det superfede ved at have optagelser på en nas istedet er, at du er uafhængig af at sidde ved en bestemt skærm. Hvis du har lyst til at sidde i sofaen og se den serie du gik glip af igår fordi I var hos svigermekanikken, så tænder du for tv'et og wd tv'en i stuen og ser din serie. Hvis du hellere vil se den ved computeren, så gør du bare det. Du kan også se den på den bærbare ude under pæretræet i haven. Samtidigt kan du installere software på din computer og/eller bærbare så du kan tage direkte kontakt med hdhomerun tuneren og se live tv trådløst. Frit valg på alle hylder.


Redigeret af strandvasker - 01-Juli-2013 kl. 09:52
Til top
Scratch Se dropdown menu
Bruger
Bruger


Oprettet: 27-Juni-2008
Sted: Denmark
Status: Offline
Point: 54
Funktioner Funktioner   Tak (0) Tak(0)   Citér Scratch Citér  BesvarSvar Direkte link til dette indlæg Sendt: 01-Juli-2013 kl. 13:52
Oprindeligt skrevet af strandvasker strandvasker skrev:


Oprindeligt skrevet af DanielPT DanielPT skrev:

Hmm måske de nye Qnap kunne være et bud? De bruger minial strøm, køre XBMC og deres nye QTS er fedt! Min bror køre crashplan som køre automatisk hver dag.

Hvad er pointen med at køre xbmc på en nas når der ikke er nogen videoudgang?


Tjek de nye Qnap X69 nas ud, de har xbmc og HDMI udgang, det skulle virke rigtig godt.
Silence is golden when you can't think of a good answer.
Til top
strandvasker Se dropdown menu
Guld medlem
Guld medlem


Oprettet: 30-September-2009
Sted: Denmark
Status: Offline
Point: 2423
Funktioner Funktioner   Tak (0) Tak(0)   Citér strandvasker Citér  BesvarSvar Direkte link til dette indlæg Sendt: 01-Juli-2013 kl. 17:06
Oprindeligt skrevet af Scratch Scratch skrev:

Tjek de nye Qnap X69 nas ud, de har xbmc og HDMI udgang, det skulle virke rigtig godt.
Oh, smart i en fart, så giver det en hel del mere mening.
Til top
wiggumdk Se dropdown menu
Bruger
Bruger


Oprettet: 31-Marts-2009
Status: Offline
Point: 227
Funktioner Funktioner   Tak (0) Tak(0)   Citér wiggumdk Citér  BesvarSvar Direkte link til dette indlæg Sendt: 01-Juli-2013 kl. 19:44
@ Strandvasker

Jeg pusler også med at købe en HDHomerun og bruge min Synology DS213 som recorder sammen med DVBViewer. Hvor besværligt er opsætningen ? Og hvor nemt fungerer det i dagligdagen, skal der nørkles med det engang imellem eller kører det bare? Vil egenligt også gerne vide hvilket format der optages i, er nemlig interesseret i om det vill kunne afspilles på mit Apple TV (som er jailbroken og med Firecore installeret).

På forhånd tak.
Apple & Sonos entusiast
Til top
strandvasker Se dropdown menu
Guld medlem
Guld medlem


Oprettet: 30-September-2009
Sted: Denmark
Status: Offline
Point: 2423
Funktioner Funktioner   Tak (0) Tak(0)   Citér strandvasker Citér  BesvarSvar Direkte link til dette indlæg Sendt: 04-Juli-2013 kl. 19:32
Oprindeligt skrevet af wiggumdk wiggumdk skrev:

@ Strandvasker

Jeg pusler også med at købe en HDHomerun og bruge min Synology DS213 som recorder sammen med DVBViewer. Hvor besværligt er opsætningen ? 
Jeg har en hjemmebygget nas, jeg har ingen erfaring med hvad en synology kan og ikke kan køre udover hvad jeg kan læse mig til her på forummet. Som jeg har forstået det, kører en synology en linux variant som operativsystem, hvilket gør at den ikke kan køre dvbviewer da det er windows baseret. Kig på softwaren tvheadend istedet, den er linuxbaseret og har større chance for at kunne køres på en synology.

Jeg kører pt. dvbviewer recording service på en billig netbook jeg havde på lager, den suger signal fra min hdhomerun og gemmer optagelserne på min nas.

Oprindeligt skrevet af wiggumdk wiggumdk skrev:

Og hvor nemt fungerer det i dagligdagen, skal der nørkles med det engang imellem eller kører det bare? 
Der skal nørkles med det når yousee hitter på at lave kanalerne om fra SD til HD eller synes en bestemt kanal ligger meget bedre på en anden frekvens. Sålænge de ikke piller kører tingene fint og uden nørkleri.

Med andre ord, ca. en gang om året laver jeg en frisk kanalscanning og bruger efterfølgende en halv times tid på at kyle inaktive kanaler ud (DR findes fx. både som dr sønderjylland, dr bornholm, dr fyn og en masse andre varianter jeg ikke får signal på), iranske og bulgarske kanaler ryger også ud da jeg ikke fatter en bjælde af dem alligevel og endelig sorterer jeg kanalerne så dem jeg bruger mest kommer til at ligge øverst. 

Derudover kan det hænde at der går ged i en optagelse, der er nogle tidsstempler og stuff der skal ligge i rigtig rækkefølge for at virke. Som regel kommer det til udtryk ved, at når du starter afspilningen af en optagelse og gerne vil spole hen over de første par minutter med forsinkede reklamer og shit, så afbryder den visningen fordi den ikke mener optagelsen er længere. Løsningen er et program der hedder TS Doctor, den ræser din optagelse igennem på et par minutter, checker at alt er iorden og retter eventuelle fejl i tidssporet. Resultatet er, at den fejl der tidligere fik din afspiller til at opgive, nu istedet ses som et lille "hik" i grafikken et kort sekund omkring 4 minutter inde i optagelsen. I praksis er det måske en eller to gange på en måned med et halvt hundrede optagelser at jeg lige må have en optagelse gennem ts doctorens mirakelkur før den kan ses. 

Oprindeligt skrevet af wiggumdk wiggumdk skrev:

Vil egenligt også gerne vide hvilket format der optages i, er nemlig interesseret i om det vill kunne afspilles på mit Apple TV (som er jailbroken og med Firecore installeret).
Der optages i transport stream .ts formatet som er det format der bliver brugt direkte fra tv udbyderen. Af samme grund er det utroligt enkelt for en optager at gemme en eksakt kopi af signalet, det svarer i princippet bare til at downloade en fil fra antennen.  

Dengang vi havde analoge signaler skulle der regnes en masse på de analoge billeder for at få dem gemt digitalt, men nu hvor det hele er digitalt allerede er det bare "save to disk" uden at regne på noget som helst. Kvaliteten af det gemte er nøjagtigt den samme som originalsignalet og opgaven med at gemme kan varetages af fx. en nas eller netbook med meget små muskler.

Hvad angår afspilning på apple tv så har jeg også sådan en jailbroken fætter og jeg synes den virker røvdårligt. Jo, den kan indimellem afspille film, også .ts optagelser, men jeg synes den tilter alt for ofte. Nogle film gider den ikke lige lyd på, andre må man undvære billede og optaget hd virker kun på onsdage i ulige måneder. Det er muligt firecore ændrer på det og gør alt lækkert, men jeg har for længst mistet tålmodigheden med min apple tv. 

Jeg har uploadet en lille stump hd optagelse du kan prøve med. Den skal lige udpakkes, så har du en .ts fil du kan fodre din apple tv med.
Til top
Bohme Se dropdown menu
Junior bruger
Junior bruger


Oprettet: 24-Juni-2013
Sted: Danmark
Status: Offline
Point: 38
Funktioner Funktioner   Tak (0) Tak(0)   Citér Bohme Citér  BesvarSvar Direkte link til dette indlæg Sendt: 25-Juli-2013 kl. 22:08
Tusind tak for dine fyldestgørende svar strandvasker. Det er dejligt, du tager dig tid til at svare så grundigt, det sætter os nybegyndere stor pris på. 

Jeg har søgt nettet tyndt og jo mere jeg søger og researcher jo mere forvirret bliver jeg efterhånden. Jeg er kommet til konklusionen, at nu skal jeg bare anskaffe mig den NAS og så må jeg gøre mig nogle erfaringer. 
Valget er faldet på Synology, primært pga deres brugervenlige system og layout, der synes at være lige til at gå til. 
Jeg vakler dog mellem to udgaver og vil godt høre lidt input på, hvad I vil vælge og hvorfor.
Valget står mellem DS213+ og DS413J. De ligger tæt på hinanden prismæssigt og har begge fordele og ulemper. 
Vil jeg mangle den ekstra processorkraft i 413J? Vil jeg hurtigt blive træt af 2 bay (mit behov dækkes i øjeblikket til fulde af 1-2 diske af 2-3TB). Bruger I USB 3.0 ofte, så det savnes i 413J?

Jeg vil gerne høre jeres ærlige mening og allerhelst argumenterne/tankerne. Mit behov er beskrevet i første post. 
På forhånd tak.  
Til top
Bohme Se dropdown menu
Junior bruger
Junior bruger


Oprettet: 24-Juni-2013
Sted: Danmark
Status: Offline
Point: 38
Funktioner Funktioner   Tak (0) Tak(0)   Citér Bohme Citér  BesvarSvar Direkte link til dette indlæg Sendt: 03-August-2013 kl. 21:01
Jeg købte en Synology DS413J og 2 WD RED 3TB diske at starte ud med. Skulle modtage delene mandag, så er spændt på at få det op og køre. 
Til top
 
 Besvar Besvar Side  <12
 
Skift forum Forum-tilladelser Se dropdown menu