Hz & Panorering?

Producenternes Hz beskrivelser på LCD tv blev opfundet for at kunderne lettere skulle forstå forskellen på de forskellige forbedringsteknologier på LCD området.

Til de uoplyste, så er et LED tv også et LCD tv, men med en anden baggrundsbelysning, men det er en anden snak.

I gamle dage kørte alle billedrørs tv med 50Hz fra stikkontakten. Men øjet kræver en frekvens på omkring 75Hz, før at det betragter billedet som roligt.

Så de bedste tv producenter indbyggede frekvens omformere på deres tv og skabte 100Hz billederør. Det gjorde at øjet nu ikke modtog 50 blink i sekundet, men derimod 100 blink og det skabte et meget roligt billede.

100Hz blev standarden indenfor gode tv og alle vidste at 100Hz var det bedste man kunne få.

Så kom LCD tv på markedet, men de første skærme kunne ikke følge med hurtige bevægelser. Man opfandt så forskellige teknologier for at billedet skulle blive bedre.

Men hvordan fortæller man kunderne at et tv. med den nye teknologi er bedre end tv'et ved siden af?

Man skriver at sit tv har 200Hz og så ved kunden at det er bedre end et tv med 100Hz eller hvor der ikke står noget på.

Når der så kommer en ny teknologi igen, så er det nemt at skrive 400Hz eller 800Hz, for så ved kunderne at et 400Hz har en nyere teknologi end et 800Hz.

Men dybest set er det noget være vrøvl og man kan ikke sammenligne på tværs af producenterne.

Nogle producenter lader 200Hz dække over at de laver interpolering af billederne.

Det betyder at man i tv'et har en kraftig computer der beregner de mellemliggende billeder for at få en mere flydende bevægelse.

Det virker også fint med en bold er bevæger dig over skærmen i 3 ryk og tv'et laver det om til 6 billeder for at gøre det flydende. Men nogle gange når ting "popper" frem, så bliver beregningerne mærkelige og det kan se kunstigt ud.

Jeg anbefaler at slå den slags fra, da det efter min overbevisning ikke fører nogen forbedring med sig.