Haløjsa!
Med fare for at starte en tråd, der har været adskellige lignende af, så prøver jeg altså alligevel lykken her.
Sagen er den enkle at jeg bestemt ikke er den store ørn/nørd ud i HTPC-systemer mv, men det lykkedes mig da i sin tid (for 2,5 år siden) at få hjemmebygget et mediecenter med MCE 2005 som styresystem. Jeg fiflede lidt med forskellige tunerkort allerede dengang, men endte med at beslutte mig for et analogt hauptpage kort med dual-tuner og hardware Mpeg-decoder på selve kortet (sidstnævnte for at spare CPU-kræft på mit allerede dengang begrænset system AMD 3000+).
Systemet har virket ganske upåklageligt, og har til fulde opfyldt familiens behov.
Problemerne opstod selvfølgelig i forbindelse med lukning af de analoge signal

Jeg har slet ikke haft tid (pga travlhed på jobbet) til at ombygge systemet i november og december, men nu hvor der næsten er gået 3 måneder uden fungerende mediecenter forlangte min familie at jeg tog affære.
Hvor svært kan det være (tænkte jeg). Det er sgu' da bare at købe et DVB-T tuner kort og smide i og så køre det igen .... You wish ... Jeg blev klogere.
Valget faldt på et: ASUS My Cinema PS3-100/PTS/FM/AV/RC - DVB-T/DVB-S kort, da det umiddelbart lød (i mine ører) som et godt valg.
Desværre er jeg slet ikke sikker på at valget var korrekt alligevel, og desuden kom jeg i tanke om hvorfor jeg i sin tid fravalgte DVB-T fremfor analog tuner.
Jeg HAR efter noget bøvlen fået kortet til at køre, men absolut ikke tilfredsstillende.
Først kunne MCE 2005 slet ikke finde kanaler på kortet uanset hvad jeg gjorde? Til sidst valgte jeg at droppe MCE og begyndte istedet at installerer det medfølgende PowerCinema 5, der fandt kanalerne uden problemmer. Dog var det kun istand til at afspille MPG2-kanalerne: DR, DR2, TV2 - mens alle MPG-4 kanalerne findes af kortet men kan ikke afspilles (sort skærm) ????
Årsag?
Selvom PowerCinema er et OK produkt, så var der alligevel flere af MCE funktionerne jeg savnede i programmet hvorfor jeg valgte at give MCE endnu en chance, og VUPTI nu fandt den kanalerne med det samme, men sjovt nok finder MCE kun MPG2 kanalerne (som også kan afspilles), og slet ikke MPG4 kanalerne???
Dog er der slet ingen undertekster i MCE, og her var det at jeg kom i tanke om hvorfor jeg i sin tid droppede DVB-T tunerkort på MCE. Jeg mener at kunne huske at MCE slet ikke understøtter undertekster via DVB-T. Surt, da flere i familien ikke er så stive i engelsk, og kræver undertekster.
PowerCinema 5 kan godt vise underteksterne, men jeg kan ikke få dem med på mine optagelser?? Og så er det jo lige fedt?
Desuden syntes jeg at billedet i perioder hakker en smule (måske fordi der ikke er hardware MPG-decoder på kortet, og derfor kræver væsenligt mere af min sparsomme CPU-kraft). Dog virker det som om at problemmet med hakkeri er større/værre i PowerCinema end tilfældet er i MCE ???
Med mindre man kan afhjælpe problemmerne mht. hakkeriet og manglende undertekster på mine optagelser, så er jeg atter på jagt efter det rette TV-tuner kort til mit mediecenter.
Egenligt ønsker jeg ikke at bruge mine sparsomme økonomiske midler på opgradering af mit system (hvis det kan undgåes), men udelukkende evt. købe nyt (og bedre) TV-kort.
Kan man få DVB-T med hardware MPG-decoder på?
Kan man få kort der tillader optagelse af underteksterne? (eller er det bare mig?)
En lang historie gjort kort: Hvilket kort skal jeg vælge (skal være PCI, eller USB) ???
Håber der er en venlig sjæl (eller 2) der giver sit besyv med ...