Beklager, langt indlæg forude…
Ovenpå en CES udstilling, som jeg desværre ikke har været personligt til stede på, sad jeg med en underligt tom fornemmelse. Det vælter med 3D og tablet-nyheder, men hvor er hjemmebio? Især high-end hjemmebio? Hvor er annonceringerne af nye surround-processorer med de features der skal arbejde sig ned i de billigere produkter med tiden? Hvor er annonceringerne af nye projektorer? Hvor er de nye mærker der skyder op med nye, anderledes indgangsvinkler til tingene? Og hvor er hele Harman koncernen? Jeg sidder og surfer nettet tyndt for nyheder, men de kommer ikke. Hjemmebio-segmentet er simpelthen totalt støvsuget for interessante nye produkter eller koncepter. Og det er ikke fordi efterårets udstillinger har taget al opmærksomheden, udover nye JVC projektorer og en spændende receiver-satsning fra Anthem, så var Cedia og IFA tilsvarende tørlagt for hjemmebio-nyheder af betydning. Vi står ganske enkelt tilbage med fornemmelsen af at det seneste år har været stilstand.
Hvad betyder det så? Ja, først og fremmest betyder det jo at finanskrisen for alvor begynder at skinne igennem, mht. udviklingen af nye produkter. Det er rimeligt oplagt, at efterhånden som producenterne har fået større økonomiske udfordringer, så har de skåret ned på udviklingsbudgettet, og udskudt eller helt aflyst mange planlagte kommende produkter og koncepter. Her tænker jeg ikke så meget på de helt store, Samsung, LG, Panasonic, Sony osv, som giver 3D hypen fuld skrue. Men dem lige under, og især alle de mindre producenter hvor nytænkningen ofte kommer fra, er gået helt i stå. Det er et sygdomstegn når vi ser på branchen som forretning, for hvis de ikke kan levere nye produkter i et marked der hidtil har været drevet af ny-udvikling, hvad skal de så leve af?
Men så opstår spørgsmålet i mig: Er det nu egentlig overhovedet så skidt? Lige her og nu, så er det naturligvis et problem for branchen at der ikke tjenes penge nok. Men er det et problem for forbrugerne, at deres spritnye surround-receiver ikke længere er forældet efter 9 måneder, fordi der er kommet et nyt HDMI format? Er det et problem at Pioneer fladskærmen ikke per automatik er blevet overhalet af næste generation med bedre billede til halv pris? For forbrugeren er en opbremsning i udviklingen måske slet ikke så dum endda. Mange vil givetvis mene at jeg har tabt småkagerne, men jeg vil påstå at det set fra forbrugerens synspunkt er en GOD ting, hvis vi vitterligt har fået en opbremsning i dén heftige udvikling vi har været vidne til. Jeg mener nemlig at udviklingen er gået så hurtigt at det har været usundt. Problemet er, at hvis vi som forbruger forventer at det nye tv eller den nye forstærker alligevel er forældet om 2 år, så vil og kan vi ikke investere mange penge i at købe et kvalitetsprodukt. Hvor vi tidligere måske gerne ville have givet 10.000,- for en forstærker vi skal bruge 10 år frem, så vælger vi i dag den billige mainstream-receiver til 2999,-, for om et par år skal vi jo alligevel have en ny.
Problemet for producenter (og forhandlere) i dén forbindelse, er at de groft sagt ikke tjener penge på 2999,- apparatet. Den væsentlige del af indtjeningen har alle dage ligget i at få first-movers til at betale ekstra for nogle funktioner som ”de andre” ikke har. Men first-movers køber ikke dyre produkter længere, de køber de billige, for de skal jo skifte ud igen om et år eller to. Og når så de first-movers, som tidligere var dem der havde indflydelse på de ”almindelige” brugere, i stedet for at fortælle hvor fantastisk deres 10.000,-s forstærker er, så de almindelige brugere kan drømme om dem, nu fortæller at dén til 2999,- er god nok til dem, så bliver 2999,- lige pludselig prisen på et high-end produkt for entusiasten.
Forstå mig ret, jeg synes det er dejligt at der har været en udvikling som har gjort at vi kan få fantastisk billedkvalitet fra en blu-ray afspiller til 1000 kroner. Det var en nødvendig udvikling. Men jeg vil levere dén påstand, at vi er ved at være gennem den udvikling i selve systemerne, som vi har brug for. Vi skal op i 100 tommer, før mere end 1080P opløsning giver mening. Komprimeringen i Blu-Ray er minimal, på godt udførte skiver, og er ikke en reel begrænsning i hjemmet. Lyden kan ligge i ukomprimeret 7.1 24 bit 96 kHz – allerede godt nok til at der er lange debatter om hvorvidt forskellen på dét og CD-lyd overhovedet er hørbar, så yderligere forbedringer er reelt overflødige.
Jeg tror faktisk at dette er én af årsagerne til at producenterne har ment at tiden er inde til 3D. Vi kan ganske enkelt ikke forbedre selve 2D systemerne nok til at det giver mening længere. Dét der kræves fra nu af, er forbedret gengivelse af de formater vi har, ikke bedre formater. Men forbedret gengivelse, det er noget der koster penge, og er svært at markedsføre overfor forbrugeren. Det er meget nemmere at forklare forbrugeren at Dolby HD er bedre end Dolby Digital, end at forklare forbrugeren at han får bedre lyd hvis han køber en forstærker med dobbelt så stor strømforsyning. Derfor er 3D lige nu blevet dét der udfylder hullet i udviklingen. Og vil givetvis være det i de kommende år. Spørgsmålet er så om behovet hos forbrugerne følger med.
Det interessante i denne udvikling, er at hvis man nu alligevel IKKE er synderligt interesseret i 3D, så giver opbremsningen i udviklingen et stort potentiale hos entusiasterne. Jeg mener at netop nu er det HELT rigtige tidspunkt at investere i et kvalitetsprodukt på. Argumentet er, at vi nu har fået glæden af den heftige udvikling under opsvinget, og nået til et punkt hvor det rent faktisk drejer sig om kvaliteten af dét udstyr man får hjem i stuen, og ikke om hvilket nyt format som producenterne måtte finde på. Det betyder at hvis man lægger lidt penge på bordet, så kan man få RIGTIGT god ydelse, ikke mindst også fra fremtidige udgivelser. Man skal naturligvis ikke være blind for den løbende udvikling, men de helt grundlæggende egenskaber, dén billede- og lydkvalitet som udstyret kan levere, vil være de samme i en del år frem. Udviklingen kan trods alt ikke ændre på vores øjne og ører.
Det mest sandsynlige med hensyn til den fremtidige udvikling er, udover en stærk fokus på 3D så længe markedet kan bære det, at der vil være mindre fokus på at udvikle BEDRE formater og systemer (minus TV-udsendelser, hvor udviklingen går mod at nå op på BD kvaliteten). Der vil være mere fokus på at udvikle NEMMERE og SMARTERE systemer, som ikke nødvendigvis vil have bedre eller bare lige så god kvalitet, som dén kvalitet vi har i blu-ray formatet her og nu. Det drejer sig primært om streaming af film og musik, som i starten vil have en ringere kvalitet end dét vi har nu – og der vil givetvis gå en rum tid, før vi er oppe på reelt samme kvalitet. Og når vi kommer dérop, så betyder det næppe det store om selve formatet bliver bedre – fordi som sagt, begrænsningen ligger ikke længere i formatet ,men i gengivelsen, og dermed den enkelte brugers anlæg.
Grunden til at jeg mener det er positivt, er at det giver kontrollen tilbage til den enkelte bruger. Vi kan reelt SELV bestemme hvor god kvalitet vi vil have. Vi skal ”bare” købe et anlæg med dén billede- og lydkvalitet vi ønsker. Og vigtigst af alt, dét apparat vi køber i dag, er ikke værdiløst i morgen, så det kan rent faktisk BETALE sig at investere i en god kvalitet, fordi dét vi får er en god kvalitet, mange år frem. Jeg ved godt at det er en risikabel påstand i denne branche, men efter min bedste overbevisning, så får vi ikke nogen væsentlige forbedringer af 2D- og lyd-formaterne de næste 5-10 år. Med dén lille finte in mente at man vil skulle opdateres løbende mht. nyheder inden for streaming-produkter osv, og derfor være forberedt på at opdatere selve afspilleren fra at være disk-baseret til at være online-baseret, så mener jeg i fuld alvor at man kan købe forstærker, højttalere, tv, projektor osv – alt andet end afspilleren – her og nu, i dén kvalitet man ønsker. Så vil man næppe opleve at der kommer et nyt format på banen, som kræver at man skifter dette udstyr ud.
Konklusionen er kort sagt, at fordi fokus drejer sig fra at udvikle bedre formater, til at udvikle 3D og streaming, så vil det afgørende for kvaliteten i hjemmet være kvaliteten af udstyret, og ikke af om det er det sidste nye udstyr man har. Det ser jeg som en fordel for forbrugeren, og jeg tror i øvrigt også at det vil være sundt for branchen i længden, selv om det kan se sort ud her og nu.