recordere.dk forum     Det danske community for hjemmets elektronik og indhold     Siden 2003
<b>Forside</b> Forside > Recordere, afspillere og foto > Blu-ray afspillere
  Nye indlæg Nye indlæg  Seneste forum emner Seneste   Seneste forum emner (vindue) Vindue   De emner du deltager i Mine emner RSS Feed - HD DVD dødsskrig!
  FAQ FAQ  Søg i forum   Opret ny bruger Opret ny bruger  Log ind Log ind

Emne lukketHD DVD dødsskrig!

 Besvar Besvar
Forfatter
Besked
Flemmings Se dropdown menu
Bruger
Bruger
Avatar

Oprettet: 21-Oktober-2003
Sted: Denmark
Status: Offline
Point: 137
Direkte link til dette indlæg Emne: HD DVD dødsskrig!
    Sendt: 02-Marts-2008 kl. 17:07

HD DVD er død. Døden indtraf d. 19. februar, 2008, hvor Toshiba kastede håndklædet i ringen og meddelte, at man stoppede produkionen af HD DVD afspillere øjeblikkeligt, og at salget stoppes ved udgangen af marts.


Blu-Ray blev dermed vinder af formatkrigen.

Dette er mine lommefilosofiske betragninger om formaterne og formatkrigen.

Hvorfor Blu-Ray og ikke HD DVD? Mange siger: ”Forbrugerne valgte Blu-Ray, fordi de godt kunne gennemskue hvilket format, var bedst”.


Det bedste format vandt”

I mit hoved er det noget ævl. Hvordan måler du kvaliteten? Blu-Ray har den potentielt største kapacitet (200 GB mod HD DVD's 51 GB), og Blu-Ray understøtter højere bitrater (overførselshastighed) end HD DVD. I praksis har man dog ikke udnyttet Blu-Rays fordele til at opnå noget i forhold til HD DVD. Tvært imod så jeg engang en sammenligning af Harry Potter på begge formater – HD DVD'en indeholdt langt flere features og ekstra features end BD'en.

Mht. billedkvaliteten af de to formater, er de fleste enige om, at den er den samme. Det samme gælder lyden, selvom Blu-Ray kva den større kapacitet, kan rumme ukomprimeret lyd, som nogle anser for ultimativt.

HD DVD havde til gengæld en økonomisk fordel. Harware-priserne var næsten konstant det halve eller mindre end på tilsvarende Blu-Ray maskiner. Desuden havde maskinerne alle de features, som Blu-Ray først har fået eller får senere, f.eks. PiP og internetforbindelse.

I en teknik nørd's øjne, er der ikke tvivl om, at Blu-Ray har den største stjerne, for alt det HD DVD kunne tilbyde, skal nok komme på sigt hos Blu-Ray, og så har formatet den altoverskyggende større kapacitet. En rigtig entusiast er også ligeglad med prisen – bare han har råd.

Filmelskerne, som blot ville have film i HD, var tilbøjelige til at vælge HD DVD pga. prisen på hardware, nogle valgte dog PS3 og dermed Blu-Ray (også pga. prisen) i tillæg eller som alternativ til HD DVD.

Konklusionen må være, at det afhænger af smag, behag og interesse i teknik, om man foretrak det ene eller andet format.


Forbrugerne valgte Blu-Ray”

Efter min bedste overbevisning har forbrugerne haft ingen eller kun minimal påvirkning på formatkrigen. Den alt overskyggende påvirkning kommer i stedet fra den amerikanske filmindustri.

Alene den kendsgerning, at under 1 % af alle solgte film det seneste år, er solgt på HD DVD eller Blu-Ray, siger vist det hele. Forbrugeren vælger stadig SD DVD!

I meget lang tid har Blu-Ray dog solgt flere eksemplarer end HD DVD, men HD DVD har også kun haft 25 % af filmstudierne ekslusivt bag sig mod Blu-Ray's 40 % (målt på antal film). Trods dette, er det bemærkelsesværdigt se på seneste uges salg på amazon.com:


Og salget af American Gangster på HD DVD slog alle andre hidef-disks(incl. Blu-ray) i samme uge, hvor Toshiba smed håndklædet i ringen: Artikel på hidef digest

Alt dette til trods for, at de fleste forretninger har fjernet HD DVD fra deres hylder – for at undgå at sælge dem, slet og ret. Der må ikke herske tvivl om Blu-Rays sejr.

Ud fra ovenstående kan vi vel godt konkludere, at forbugerne ikke har valgt hidef-format men SD DVD format - indtil videre...


Hardware producenterne, elektronik- og filmbranchen fulgte forbrugerens valg”

Filmbranchen i USA har i starten helt sikker været i vildrede om, hvilket format, de skulle støtte. Jeg tror, regionskodning, streng DRM og et format, som tiltrækker de største teknik-entusiaster, var det de helst ville have. Det gav Blu-Ray dem. Til gengæld kunne HD DVD rissikere at lokke, hvis hardware priserne blev meget lavere end på Blu-Ray, og hvis produktionsomkostningerne til film blev meget lavere end Blu-Ray.

Det viste sig, at prisen på hardware ikke flyttede særlig mange entusiaster, især PS3'en gjorde, at der blev solgt mange Blu-Ray enheder. Så gjorde det ikke så meget, at attach rate (købte film pr. maskine) lå under 1 pr. Blu-Ray afspiller, mens den var over 3 pr. HD DVD afspiller.

Toshiba satsede på en blød overgang fra SD DVD til HD DVD, og producerede gode upscalere og udviklede en DVD/HD DVD combo. Faktisk et rigtig godt træk i forhold til at pleje forbrugerne og samtidig gøre det muligt at booste HD DVD salget. Dette har tydeligvis ikke været i filmindustriens interesse. Der blev ikke produceret combo-udgaver, uden at der også produceredes en ren SD DVD udgave. Desuden var combo-udgaverne dyrere end både SD DVD og rene HD DVD.

Toshiba forstod ikke i samme grad som Sony, at filmbranchen ønskede en klar adskillelse mellem SD DVD markedet og hidef-markedet. Køberne af hidef film vil i et stykke tid ud i fremtiden være villige til at betale ekstra for HD-film. Det vil den gængse SD DVD køber ikke. Ved at gøre de to markeder til ét, ville filmselskaberne derfor miste de ekstra indtjeningsmuligheder på HD-markedet, de ellers har.

Mens Toshiba forsøgte at give forbrugerne en glidende overgang til hidef, fik Sony i stedet film-branchens sympati, fordi Sony i højere grad havde samme strategi som dem. Desuden er jeg sikker på, at Sony har haft godt gang i lobby-arbejdet og pungen fremme i forhold til de store detailkæder i specielt USA, som på det seneste erklærede sig ”Blu-Ray only”. Hvorfor ellers komme med en erklæring og decideret fjerne varer fra hylderne, som kunne være solgt... At kunderne ikke var der, passer ikke. Man kan garanteret finde mærker, som sælger færre SD DVD aspillere, end Toshiba solgte HD DVD afspillere.

Toshibas strategi med at please forbrugerne og derigennem nå filmbranchen og elektronikbranchen, slog fejl. Entusiasterne forblev delte mellem formaterne, fordi Blu-Ray havde bedre specs på papiret, hvilket er vigtigt for mange entusiaster. Og ingen af formater har endnu været i stand til at nå den almindelige forbrugers bevidsthed.


Hvad nu?

Blu-Ray er fremtiden. Jeg tror ikke, det overtager DVD-markedet i de nærmeste par år. Der er masser af mennesker, som end ikke har et HD ready TV endnu. Overgangen fra VHS til DVD tog noget, der ligner 10 år, og da krævede det ikke et andet fjernsyn, at skifte...

Men jeg tror, Blu-Ray er kommet for at blive, uanset at DVD vil leve mange år endnu og at downloads via Internet vil overtage noget af markedet. Vi er nogle, der gerne vil se HD og som gerne vil have den fysiske udgave på reolen...


PS: Hvem vandt egentlig?

Man kan nogle gange undre sig over, hvilken dagsorden, der egentlig hersker. Deler producenterne i virkeligheden rovet imellem sig, eller...?

Toshiba er d. 29/2, 2008 blevet formand i styregruppen for CH DVD (kinesisk HD DVD) med Sony som næstformand. Gruppen af medlemmer tæller bl.a. Warner, Paramount og Walt Disney.

Hele artiklen:

DVD Forum Sets New Rules On China HD DVD Format
Wolfgang Gruener
February 29, 2008 12:37

Tokyo (Japan) - The HD DVD is dead, but the DVD Forum apparently has not given up hope on the Chinese version of the format yet. Toshiba will chair the Steering Committee over the next two years.

The first documents released about the latest DVD Forum Steering Committee (SC) meeting indicate that all HD DVD topics were nixed from the agenda, however the committee is still spending time discussing the Chinese version, commonly referred to as CH-DVD. Few details about the state of the format have been made public at this time; the decisions chart of the 41st SC meeting, however, shows that new review and approval rules for modifications to the format have been approved.

While the change or creation of the specification will be the responsibility of the China High Definition DVD Industry Association (CHDA) and the Optical Memory National Engineering Research Center (OMNERC) at Tsinghua University, the DVD Forum will receive reports of changes and analyze potential impacts on other DVD Forum specifications. The review approval authority remains with the DVD Forum. It is expected that the format will use a codec (Advanced Audio Video Encoding Standard in Information Technology, AVS) that is owned by the Chinese government.

In a separate decision, Toshiba was confirmed to chair the Steering Committee from February 2008 to February 2010. The vice chairs are held by Sony as representative for the consumer electronics industry, Intel from the IT industry and Warner from the Content industry. Other SC members include Hitachi, IBM, ITRI, LG, Matsushita, Memory-Tech, Microsoft, Mitsubishi, NEC, Paramount, Pioneer, Samsung, Sanyo, Sharp, Thomson and Walt Disney.

Til top
Naiera Se dropdown menu
Platin medlem
Platin medlem
Avatar

Oprettet: 15-August-2004
Sted: Aarhus
Status: Offline
Point: 12426
Direkte link til dette indlæg Sendt: 02-Marts-2008 kl. 18:07
Oprindeligt skrevet af Flemmings Flemmings skrev:


Mange siger:
”Forbrugerne valgte Blu-Ray, fordi de godt kunne gennemskue hvilket
format, var bedst”.


Er du nu sikker på, at mange siger det? Ja, forbrugerne valgte vel Blu-ray, men at spekulere i præcis hvorfor de gjorde det, er en helt anden sag.

Det kommer selvfølgelig an på, hvad man ligger i 'det bedste format', men jeg tror næppe at folk købte flere Blu-ray film fordi formatet har større kapacitet, men nok nærmere fordi de fik smidt en afspiller i nakken sammen med PS3'en, og at udvalget af film måske passede dem bedre. Og så da tendensen virkede temmelig klar, valgte filmudgiverne side, og snebolden rullede endnu hurtigere end f.eks. jeg selv havde forestillet mig, at den ville.



Redigeret af Naiera - 02-Marts-2008 kl. 18:09
Til top
Naiera Se dropdown menu
Platin medlem
Platin medlem
Avatar

Oprettet: 15-August-2004
Sted: Aarhus
Status: Offline
Point: 12426
Direkte link til dette indlæg Sendt: 02-Marts-2008 kl. 18:25
Oprindeligt skrevet af Flemmings Flemmings skrev:


Mht. billedkvaliteten af de to
formater, er de fleste enige om, at den er den samme. Det samme
gælder lyden, selvom Blu-Ray kva den større kapacitet,
kan rumme ukomprimeret lyd, som nogle anser for ultimativt.


Det er jo et faktum, at der er langt flere Blu-ray udgivelser på markedet, der har lossless eller ukomprimeret lyd. PCM var nærmest standard indtil for nylig, hvor det nu virker som om at TrueHD og DTS-HD MA efterhånden tager over, mens LANGT de fleste HD DVD-udgivelser spiser os af med DD+. Ikke dermed sagt, at DD+ ikke kan levere god lyd; et PCM-lydspor føjer altså bare en del til den samlede oplevelse, og det har man bare ikke set på HD DVD, selvom jeg er helt med på, at der især i starten var mere konsekvens mht. god billedkvalitet på udgivelserne. Blu-ray kunne IMO bare levere på begge fronter; det ér trods alt ret få gange, at en Blu-ray eksklusiv titel slet ikke ligner HD. Flere af de mere sløve udgivelser har jo været til begge formater.



Redigeret af Naiera - 02-Marts-2008 kl. 18:25
Til top
Hans j Se dropdown menu
Guld medlem
Guld medlem
Avatar

Oprettet: 02-Marts-2007
Status: Offline
Point: 4207
Direkte link til dette indlæg Sendt: 02-Marts-2008 kl. 21:23

Vel skrevet Flemmings, vi deler mange synspunkter .

Men nu må vi hamstre BILLIGE film, for derefter nøjes med at købe en Bluray i ny og næ . Men heldigvis er der masser af film jeg skal købe endnu på HD DVD.

I mine øjne døde det mest udviklede koncept, slagtet af filmbranchen (gad vide hvor mange flere penge de regner med der er i BD end HD DVD).

Til top
musicus Se dropdown menu
Guld medlem
Guld medlem


Oprettet: 10-Juli-2006
Sted: Østjylland
Status: Offline
Point: 2149
Direkte link til dette indlæg Sendt: 02-Marts-2008 kl. 21:47
Oprindeligt skrevet af Hans j Hans j skrev:

Men nu må vi hamstre BILLIGE film, for derefter nøjes med at købe en Bluray i ny og næ . Men heldigvis er der masser af film jeg skal købe endnu på HD DVD.

Og i dén forbindelse har jeg faktisk set, at australske DVD Crave sælger ud af en del HD-DVD titler, til den fantastiske pris af 42 kroner! De fleste af filmene endda med danske undertekster. Jeg har selv bestilt 7 stk. af det afdøde HD-format. Så, BD-entusiaster - kald mig blot sær.  Men denne chance for at fylde lidt op på film-reolen til billige penge, var alligevel for god til at lade gå fra sig.



Redigeret af musicus - 02-Marts-2008 kl. 21:51
LG 50PK250N (ISF-kalibreret), Optoma HD200X

2x Denon DVD-2930

2x Toshiba HD-XE1,

Panasonic DMP-BD45, Philips BDP-9500

Strong SRT 8410, Sony HT-DDWG800

2x DVDO Edge
Til top
Flemmings Se dropdown menu
Bruger
Bruger
Avatar

Oprettet: 21-Oktober-2003
Sted: Denmark
Status: Offline
Point: 137
Direkte link til dette indlæg Sendt: 02-Marts-2008 kl. 22:02
Jeg tror, at HD DVD i de flestes øjne var det mest udviklede koncept. Men, som det viste sig, er det ikke nødvendigvis det, der tæller mest. Det, der tæller er en kombination af, at nogle gider lave varen, og at nogle gider købe.

Jeg tror, den amerikanske filmbranche fravalgte HD DVD, netop fordi det var færdigudviklet og ikke gav den skarpe profil i forhold til SD DVD. Det gjorde Blu-Ray - også rent markedføringsmæssigt.

Jeg skal helt sikkert have en Blu-Ray maskine inden for et år eller halvanden, men indtil da ser jeg HD DVD og alm. DVD på min XE1'er. Jeg skal vist også have checket DVD Crave ud - lyder interessant.
Til top
Pede8000 Se dropdown menu
Guld medlem
Guld medlem
Avatar

Oprettet: 04-September-2006
Sted: Aarhus
Status: Offline
Point: 2590
Direkte link til dette indlæg Sendt: 02-Marts-2008 kl. 22:24

Et spændende indlæg med mange gode synspunkter!!

Jeg hamstrer under alle omstændigheder MASSER af Hd- DVD...

Sony 65AG8 - Apple TV 4K - Lyngdorf TDAI-1120 - Cambridge 740C - Panasonic DP-UB820 - Marantz SR5015 - KEF LS50 Meta - Pro-Ject Essential III (OM20) - Denon DNP- 800NE - Lyngdorf BW-3

Til top
Startrek Se dropdown menu
--
--

Bruger stoppet på recordere.dk

Oprettet: 02-Marts-2008
Sted: Denmark
Status: Offline
Point: 5740
Direkte link til dette indlæg Sendt: 06-Marts-2008 kl. 22:10
Synde også at kunne se at der er et fald på Blu-ray siden, håber ikke at det
forsætte, for så se det ikke god ud for Blu-ray formates fremtid på lang sigt.

Tro at de fleste folk gå og venter på HD film som download og springe helt
et disk baseret HD format over.

Selv i Norge er Blu-ray salget faldet drastisk, til lange under 1%.

Så det er rigtig at Blu-ray skal vinde kunder, og det gøres med profil 2.0
afspille komme hurtig på market, et stor prisfald på afspille og film
Til top
 
 Besvar Besvar
 
Skift forum Forum-tilladelser Se dropdown menu