Jeg har et Philips DVB-T tv med digital coax udgang og en Sony surround-forstærker med optisk indgang. Efter råd her på forummet
har jeg anskaffet en coax->optisk konverter, og det fungerer også fint...
Men som håbløs dummy på området er jeg i tvivl om et par ting:
Skal coax kablet være specielt ? Jeg fandt et dobbeltkabel, som tilsyneladende passede, skilte det i to og brugte så det, og der kom da også lyd ud af det !! Men bør jeg anskaffe et bedre ?
Hvilken lyd kan man få ud af en sådan digital udgang ? Stereo ? Surround sound ? Surround-lignende? Sender DR og TV2 overhovedet surround ? Jeg mener på de analoge kanaler at have modtaget filmlyd, der minder om surround (jeg har sat recieveren til 'auto decode')
På mit tv kan jeg vælge, om det digitale lydformat skal være AC3 eller PCM. Jeg har prøvet begge, og kan egentlig ikke høre forskel på kvaliteten, selvom AC3 signalet er lidt svagere. Har valget betydning for, hvilke typer lyd, jeg kan modtage ?
På forhånd tak for svar
Stig