Hej Marqzen
Hvis du har analog kabel-tv, skal du kun bruge en analog tuner. Sådan en sidder der fortsat i alle TV.
Faktisk er det de færreste på kabel-tv, der kan bruge andet end analog tuner indbygget. Det skyldes forskellige forskelle på de digitale signaler i den verden, og oftest kræver det derfor aligevel en ekstern modtager som f.eks. en Selector (TDC kabel-tv) eller en Stofabox (Telia Stofa). Der er dog enkelte TV på vej, som ser ud til at kunne erstatte f.eks. en Selector boks, men det er jo ligegyldigt for dig eftersom i har Canal Digital kabel-tv.
De forskellige digitale tunere kaldes også:
- DVB-T => T=Terrestrisk, hvilket dækker over udsendelse via antennemaster på landjorden. Med andre ord, digital-tv man modtager via egen antenne. Enkelte antenneforeninger videresender dog DVB-T signalet, så intet er sort/hvidt. Man kan nogle steder modtage DVB-T selvom man kun får antennesignalet via kabel.
- DVB-S => S=Satellite, og det er digital TV modtaget via satellit. Kræver normalt kortlæser også, i en form der kan dekode satellit operatørens signaler. Conax og Viaccess kan de hedde.
- DVB-C => C=Cable, og det er digital TV via kabel. En Selector er en DVB-C modtager. Canal Digital har noget de kalder Vision Digital. Stofa har en tilsvarende. Der kræves kortlæser for at åbne for kanalerne. Kunne være Viaccess. Men selv med en DVB-C tuner i et TV, så er der ofte tjenester og services som kun kan tilgås via den boks som udbyderen sælger.
Derudover vil du møde begreber som CI=Common Interface, som er et generelt slot til abonnementskort. Her kan det være nødvendigt at købe en ekstra adapter, for at læse f.eks. et Selector kort. Lige den verden er jeg dog ikke så meget inde i selv 
/Lars
Redigeret af Lars - 04-April-2007 kl. 12:01