Der bliver smidt lidt rundt med betegnelser her, så jeg vil lige prøve at opklare lidt omkring LFE-sporet, og hvordan sporet bruges - da der findes en hel del misforståelser omkring dette. Det bliver nok lidt teknisk, så det er muligt at jeg åbner flere spørgsmål end jeg lukker... 
For nu at starte med det praktiske i spørgsmålet: Bliver LFE-sporet sendt til fronterne, hvis man sætter dem til Large og sub til None: Det gør det måske, men ikke nødvendigvis! Det afhænger af hvordan processoren er designet. Nogle gange vælger man at smide LFE sporet væk, andre gange mixer man det ud i front-kanalen, og andre gange igen mixer man det ud til fronterne ved et andet niveau end subben ville have spillet det ved. Forklaring følger:
Først lige en disclaimer: Hvad jeg skriver her, tager udgangspunkt i hvordan formaterne er opbygget. Jeg vil ikke garantere at der ikke findes film-udgivere der mixer anderledes, men dette er som formaterne er designet til:
LFE sporet er _IKKE_ et subwoofer-spor! Det er ikke korrekt at kalde det for et subwoofer-spor, selvom det typisk mere eller mindre er dét der ligger i LFE-kanalen man gengiver i subwooferen. Kort sagt, så indeholder lydsporet noget information om hvad der skal gengives. Hvordan du vil gengive det, og med hvilke højttalere, det kan du principielt vælge at gøre i dit system som du har lyst til. LFE sporet er designet til at gøre det muligt at levere et større dynamik-område i bassen end i resten af kanalerne. Det maksimale lydtryk af et Dolby Digital system er normeret til at være 105 dB i lyttepositionen fra hver enkelt højttaler, men 115 dB fra LFE lydsporet.
Dermed udnytter man dét at øret er dårligt til at positionere lyd ved lave frekvenser, til i princippet at kunne levere 115 dB maksimalt lydtryk i bassen i alle kanaler. Og hvorfor så det, kunne man spørge - kunne man ikke bare skrue alle kanaler op så max lydtryk er 115 dB, og så mixe lyden efter det? Jo, det kunne man - og det gør man faktisk i DTS, der i professionel sammenhæng oftest er 5.0, men designet til at blive gengivet som 5.1 (plus/minus ekstra bagkanaler sføli). Problemet med at gøre det, er at du med et teoretisk signal/støjforhold på 96 dB, ville få et grundstøj-niveau på 19 dB i hele frekvensområdet. Det giver en risiko for hørbar støj, i det område hvor øret er mest følsomt, og vi har alligevel ikke brug for mere end 105 dB maksimalt lydtryk i andet end bassen.
I DTS slipper man afsted med det, fordi DTS i dén sammenhæng typisk er mindst 20 bit, og derfor har et teoretisk signal/støj forhold på 108 dB (120 dB for et 24 bit system). Sagt på en anden måde, så kunne LFE-kanalen principielt være overflødig i HD-DVD og Blu-Ray's 24 bit systemer, men det er mere praktisk at bruge det samme mix, derfor fortsætter vi med brugen af LFE-kanalen, selv om vi principielt ikke har behov for den.
Det drejer sig altså ikke så meget om at spille nogle andre frekvenser, men om at gøre det ved et højere maksimalt lydtryk. I princippet er der derfor ikke noget i LFE-kanalen, hvis det maksimale ønskede lydtryk er under 105 dB - så vil man normalt mixe det ud i de respektive kanaler. Er der dybbas under 105 dB i venstre baghøjttaler, så ligger dybbassen i venstre bagkanal. Er der behov for mere end 105 dB, "fylder man på" med LFE kanalen, populært sagt. Men derfor spiller bagkanalen stadigvæk, bare ved et lavere niveau.
Alt dette er fuldstændigt uafhængigt af om du rent faktisk HAR en baghøjttaler der spiller bas eller ej. Hvis ikke, så sætter du typisk baghøjttaleren til "small", og så spiller subwooferen både bassen fra baghøjttalerne, og LFE sporet - som så gengives op til 10 dB højere end bassen fra bagkanalerne. Men sætter du højttaleren til "large" selv om den ikke kan gengive dybbas, så kan du komme ud i en situation hvor der er lyd ved f.eks. 20 Hz du ikke kan høre (eller mærke...), fordi det ligger i bagkanalen. Dét at LFE kanalen er der, ændrer ikke på at det er vigtigt at gengive dybbassen i de enkelte andre kanaler også.
LFE-sporet er derfor ikke designet til at være noget lyd i en subwoofer, det er designet til at levere 10 dB ekstra headroom på hver af de andre højttalere, dels på grund af støjniveauet i et 16 bit system, dels fordi det stiller MEGET store krav til en højttaler, for at få den til at gengive 20 Hz ved 115 dB i et stort rum - en væghængt baghøjttaler har ganske enkelt ikke en chance.
Når du sætter din subwoofer til "none", og fronterne dermed til "large", så skal du derfor ikke bare overveje om højttalerne rækker dybt nok i bassen, men i særdeleshed også ved hvor højt lydtryk den gør det. Hvis processoren gør sit arbejde rigtigt, så får du lige pludselig 10 dB mere signal i bas-området til dine fronter. Det er _meget_ - det svarer til forskellen på om du har en 50 watt eller en 500 watt forstærker! På nogle processorer kan man faktisk af selvsamme årsag vælge at dæmpe LFE-sporet med 10 dB - så undgår du at futte højttalerne af... Andre dæmper _altid_ LFE-sporet med 10 dB når det sendes til fronterne, og atter andre smider simpelthen LFE-sporet helt væk, hvis du sætter "subwoofer" til "none". Det kan man i teorien faktisk godt slippe afsted med, netop fordi LFE-sporet aldrib bør indeholde noget der ikke også er i mindst én af de øvrige kanaler, bare ved lavere niveau. I praksis kan det give problemer, hvis mixningen ikke strengt overholder specifikationerne (hvilket jeg har svært ved at tro at 100% af filmene skulle gøre, uden at jeg har undersøgt det nærmere).
Spørgsmålet dukker så nogle gange op: Hvorfor så vælge en delefrekvens på subben på 80 Hz, som i THX systemet - forsvinder bassen mellem 80 og 120 Hz så ikke? Jo, det kan man godt sige at den gør, men det er gjort bevidst, og ham der har mixet filmen skulle meget gerne have taget højde for dette (ved at hans system er sat op ligesådan, så dét han hører er rigtigt). Rent mixnings-mæssigt, så er 120 Hz en digital "mur" - under denne frekvens kan vi have 115 dB, over kan vi have 105 dB. Hvis vi bare lader denne overgang være en mur, så risikerer vi at dette hop i det mulige lydtryk giver hørbare problemer. Derfor vælger vi i stedet at dele ved 80 Hz, med 24 dB/oktav. Det betyder IKKE at al lyd over 80 Hz er væk - det betyder at man ruller af, sådan at man ved en fordobling af frekvensen har sænket niveauet med 24 dB. Hvis man regner lidt på det (hvilket jeg dog ikke selv har gjort...), så passer det meget godt med at en deling ved 80 Hz betyder at niveauet er 10 dB nede ved 120 Hz - og så får vi en fin jævn overgang til de 105 dB på de øvrige kanaler. Når LFE sporet går til 120 Hz og ikke kun til 80, er det derfor principielt ikke fordi vi skal have fuldt niveau i subben til 120 Hz, men fordi systemet er designet til at give fuldt niveau op til 80 Hz, og så har vi brug for de ekstra 40 Hz til at lave afrulningen. Derfor er det IKKE korrekt at gøre som mange gør, og sætter subben til at dele ved 120 Hz fordi signalet går op til 120 Hz.
Alt efter system, er der så nogle der vælger at dele lavere, men i virkeligheden gør de fleste det ud fra en formodning om at deres højttaler sagtens kan levere dybere bas, men det er ikke sikkert de har overvejet om de gør det ved et højt nok lydtryk.
Som nævnt, det kan ikke udelukkes at visse producenter af film mixer filmene anderledes, så man i praksis kan finde film hvor subben spiller uden at resten spiller - men det er ikke dét der er meningen med systemet.
Som en tilføjelse til alt dette, så kan jeg sige at jeg til dato har oplevet yderst få systemer der, forudsat at subwooferen er kompetent nok og er placeret og indstillet ordentligt, ikke har lydt bedre i mine ører i surround med alle højttalere på "small", uafhængigt af hvor god bas de i realiteten hver især leverer. Er det et stort rum, så stiller man MEGET store krav til højttaler og forstærker, for bare at levere de 105 dB i bas-området. Det aflaster begge dele MEGET at man skærer bassen væk, og en mindre presset højttaler og/eller forstærker, lyder ganske enkelt bedre end hvis man bevæger sig på grænsen af dens ydeevne. Omvendt, så skal subwooferen tilsvarende være i stand til ikke kun at spille højt nok, men også gøre det i en kvalitet der gør at overgangen til de andre højttalere fungerer - _netop_ fordi subben ikke kun skal gengive lidt bulder og brag.
Jeg så faktisk nogle målinger i et tysk blad for et par år siden, hvor man havde testet center-højttalere ved hhv. small og large drift. Forskellen i forvrængning alt efter om man skærer ved 80 Hz eller ej, var _dramatisk_, vel at mærke ikke kun i bassen, men langt op i frekvensområdet. Svjh var det i nabolaget af 15-20 dB forskel i forvrængning omkring 500-1000 Hz, hvilket selvsagt vil være særdeles hørbart. Man skal altså ikke kun overveje om éns højttaler kan spille bas, men i mindst lige så høj grad om det er en fordel at arbejde for at den kan blive fri. Den traditionelle hifi-tankegang om at subben skal spille så lidt som muligt, og man derfor konsekvent jagter så lav delefrekvens som muligt, holder efter min bedste overbevisning ikke i bif-sammenhæng - igen, forudsat at subben er god nok. Iøvrigt vil de fleste opsætninger med en lavere delefrekvens end 80, smide LFE-informationerne over delefrekvensen væk, ikke ud i fronterne.
Af samme årsag vil jeg iøvrigt også mene at man per krone får bedre bif-lyd ved at vælge mindre højttalere og bedre sub, i stedet for gulvhøjttalere. Til musik er det dog ikke altid let at få integreret lige så godt som et sæt gulvhøjttalere, hvis man er en lille smule hifi-kræsen.
Er sub nødvendig?
Emne-funktioner
Kampus skrev:
