| Forfatter |
 Emne Søg  Emne-funktioner
|
Vanderlay 
Guld medlem
Oprettet: 01-Juni-2006
Sted: Denmark
Status: Offline
Point: 1168
|
 Sendt: 14-April-2011 kl. 10:55 |
|
En lille tilføjelse: jeg ville nok også bruge betegnelsen bulderbas om anlæg, hvor bassen ganske enkelt er for høj. Det er selvfølgelig endnu værre, hvis den samtidig sætter gulve og vægge i vibrationer, men selv hvis det ikke er tilfældet kan bassen godt virke buldrende fordi den simpelthen er så høj, at den ødelægger resten af lydbilledet.
Fx synes jeg ofte der er buldrende bas i biografen selvom det næppe er gulvet, der synger med
|
 |
Kandersen
Platin medlem
Oprettet: 13-Juli-2006
Sted: 4653
Status: Offline
Point: 10964
|
Sendt: 14-April-2011 kl. 11:21 |
 dreamz skrev:
Og i mine øjne holder det ikke at påstå, at man kun ved, hvordan det skal lyde, hvis man 1) selv har frembragt musikken eller 2) har været i studiet/rummet, mens musikken blev indspillet. Det er for så vidt sandt nok, men er et ubrugeligt råd for 99 procent af os. |
Rent principielt holder min påstand. Rent praktisk er det som du siger, totalt ubrugligt for de fleste.
Og derfor skal du/vi forholde os til det vi hører og oplever. Vi kan ikke andet. Vi kan ikke høre, om det vi oplever som en mudret bas, at det også er korrekt. Men vi kan forsøge at ændre den oplevelse, hvis vi ikke synes, den skal lyde mudret, eller hvis vi slet ikke oplever det som mudret.
dreamz skrev:
Det er muligt, at nogen mener, det lyder bedst, hvis bas og trommer er mudret sammen, men trådstarter efterspørger, hvordan man definerer en stram og ikke mudrende bas, og det mener jeg, at Time er et udmærket eksempel på. Jeg har hørt nummeret på B&W's helt store 800 D spændt for et sæt Classé monoblokke, og her var der utrolig klar afstand mellem stortrommeanslagene og basanslagene. Hører jeg nummeret på et dårligt anlæg bliver de to instrumenter mundret sammen. Jeg tager ikke stilling til, om det lyder bedre (hvad jeg i øvrigt synes, det ikke gør), men blot at det er en fint pejlemærke.
Det kan jo også være, at man foretrækker et penselstrøg fremfor en tynd streg. |
Lad os lige få een ting på plads med det samme. Jeg snakker ikke om, hvorvidt noget lyder godt eller dårligt her. Jeg snakker om rigtig og forkert (oplevelsen, billedet eller whatever man danner sig af indtryk, når man lytter til musik). En stortrommer der lyder som om den bliver trådt igennem blødt smør, det har vi oftest en fornemmelse for ikke er helt korrekt i et hardcore trancenummer. Oplevelsen vil sandsynligvis ikke være god, (medmindre man er til den slags), men rigtigheden i det billede vil for de fleste opleves forkert.
Du skaber en personlig reference ud fra specifikke anlæg, fordi du kan høre det, der for dig definere forskellen på mudret og ikke mudret. Og det er bestemt ikke fordi jeg anfægter denne metode. Problemet er bare, at trådstarteren sandsynligvis ikke har de samme referencer, og dermed ikke en jordisk chance for at opleve, hvad det er for en forskel du mener. Hvordan får trådstarteren fat i et sæt B&W's helt store 800 D spændt for et sæt Classé monoblokke, så han kan opleve hvad du mener?
Det er uhyre svært at forklare, når man ikke bruger samme referencer og anlæg. Det var derfor jeg forsøgte at bruge billeder og dernæst forsøge at dreje oplevelsen over på den individuelle opfattelse, fremfor hvad andre synes og mener. Jeg er jo ikke et sekundt i tviv om, at B&W synes, at jeg skal mene deres helt store 800D lyder som det helt rigtige, når de spiller Time med Pink Floyd. Og det vil jeg ( måske) også, når de kommer fordi og stiller dem til rådighed for mig 
|
|
|
|
Kandersen
Platin medlem
Oprettet: 13-Juli-2006
Sted: 4653
Status: Offline
Point: 10964
|
Sendt: 14-April-2011 kl. 11:34 |
Vanderlay skrev:
En lille tilføjelse: jeg ville nok også bruge betegnelsen bulderbas om anlæg, hvor bassen ganske enkelt er for høj. Det er selvfølgelig endnu værre, hvis den samtidig sætter gulve og vægge i vibrationer, men selv hvis det ikke er tilfældet kan bassen godt virke buldrende fordi den simpelthen er så høj, at den ødelægger resten af lydbilledet.
Fx synes jeg ofte der er buldrende bas i biografen selvom det næppe er gulvet, der synger med |
Helt enig. Min personlige opfattelse er, at jo højere et anlæg skal spille, desto større krav stilles der til kvaliteten af anlægget. Og biograferne (af dem jeg kender til) skal åbenbart spille ekstremt højt, men anlæggets kvalitet følger ikke med. Og det giver nogle rigtig kedelige oplevelser lydmæssigt, synes jeg, bla. buldrende bas, skrigende og skærende diskanter og forvrængninger. Jeg tror desværre der er for meget fokus på billedet, at man helt glemmer lyden i biograferne.
|
|
|
|
dreamz
Guld medlem
Oprettet: 23-Februar-2008
Status: Offline
Point: 857
|
Sendt: 14-April-2011 kl. 12:16 |
Kandersen skrev:
dreamz skrev:
Og i mine øjne holder det ikke at påstå, at man kun ved, hvordan det skal lyde, hvis man 1) selv har frembragt musikken eller 2) har været i studiet/rummet, mens musikken blev indspillet. Det er for så vidt sandt nok, men er et ubrugeligt råd for 99 procent af os. |
Rent principielt holder min påstand. Rent praktisk er det som du siger, totalt ubrugligt for de fleste.
Og derfor skal du/vi forholde os til det vi hører og oplever. Vi kan ikke andet. Vi kan ikke høre, om det vi oplever som en mudret bas, at det også er korrekt. Men vi kan forsøge at ændre den oplevelse, hvis vi ikke synes, den skal lyde mudret, eller hvis vi slet ikke oplever det som mudret.
dreamz skrev:
Det er muligt, at nogen mener, det lyder bedst, hvis bas og trommer er mudret sammen, men trådstarter efterspørger, hvordan man definerer en stram og ikke mudrende bas, og det mener jeg, at Time er et udmærket eksempel på. Jeg har hørt nummeret på B&W's helt store 800 D spændt for et sæt Classé monoblokke, og her var der utrolig klar afstand mellem stortrommeanslagene og basanslagene. Hører jeg nummeret på et dårligt anlæg bliver de to instrumenter mundret sammen. Jeg tager ikke stilling til, om det lyder bedre (hvad jeg i øvrigt synes, det ikke gør), men blot at det er en fint pejlemærke.
Det kan jo også være, at man foretrækker et penselstrøg fremfor en tynd streg. |
Lad os lige få een ting på plads med det samme. Jeg snakker ikke om, hvorvidt noget lyder godt eller dårligt her. Jeg snakker om rigtig og forkert (oplevelsen, billedet eller whatever man danner sig af indtryk, når man lytter til musik). En stortrommer der lyder som om den bliver trådt igennem blødt smør, det har vi oftest en fornemmelse for ikke er helt korrekt i et hardcore trancenummer. Oplevelsen vil sandsynligvis ikke være god, (medmindre man er til den slags), men rigtigheden i det billede vil for de fleste opleves forkert.
Du skaber en personlig reference ud fra specifikke anlæg, fordi du kan høre det, der for dig definere forskellen på mudret og ikke mudret. Og det er bestemt ikke fordi jeg anfægter denne metode. Problemet er bare, at trådstarteren sandsynligvis ikke har de samme referencer, og dermed ikke en jordisk chance for at opleve, hvad det er for en forskel du mener. Hvordan får trådstarteren fat i et sæt B&W's helt store 800 D spændt for et sæt Classé monoblokke, så han kan opleve hvad du mener?
Det er uhyre svært at forklare, når man ikke bruger samme referencer og anlæg. Det var derfor jeg forsøgte at bruge billeder og dernæst forsøge at dreje oplevelsen over på den individuelle opfattelse, fremfor hvad andre synes og mener. Jeg er jo ikke et sekundt i tviv om, at B&W synes, at jeg skal mene deres helt store 800D lyder som det helt rigtige, når de spiller Time med Pink Floyd. Og det vil jeg ( måske) også, når de kommer fordi og stiller dem til rådighed for mig |
Du skriver selv:
Kandersen skrev:
Du skal bare huske, vi er måske nogen, som netop synes det lyder bedst, når bas og trommer falder sammen |
Og det er jo noget andet, end når du skriver:
Kandersen skrev:
Lad os lige få een ting på plads med det samme. Jeg snakker ikke om, hvorvidt noget lyder godt eller dårligt her. |
Og, det var faktisk den form for pindehuggeri, jeg gerne ville undgå!.
Jeg siger ikke, at det er en rigtige lyd, B&W'erne frembringer, men jeg kan høre, at bas og trommer er klart adskilt, og jo bedre anlægget er, er det min erfaring, at adskillelsen bliver endnu mere tydelig. Derfor mener jeg, at det pågældende Pink Floyd nummer er et fint eksempel til at belyse et anlægs formåen udi basgengivelse.
Og så er der diskussionen om den 'rigtige' lyd' En musiker, der står på scenen oplever lyden på en helt anden måde end publikum nede i salen - og endnu mere udtalt, hvis det er en elektrisk forstærket koncert, hvor musikerne bruger monitors. Hvad er den rigtige lyd? Nobody knows! Lydmanden forsøger (i nogle tilfælde) at mixe det så godt han kan, derfra hvor han sidder, men folk der står ude i siden har en anden oplevelse. osv osv.
Jeg mener bare, det bliver en rigid og indholdsløs diskussion, hvis man skal forholde sig til en reference, som ingen alligevel er enige om. Og det er med til at løfte diskussionen op i nogle luftlag, hvor de færreste kan følge med.
|
|
Dyb, stram, mudret, buldrende....