Jeg har set Cerwin Vega med 1 x 12" bas, mellem tone og diskant i hver højtaler. Kan ikke lige huske modellen - har dem ikke i nærheden.
Problemet er, at alle de høje lyde ikke spiller mere - mellemtone og diskant spiller ikke - det er kun bassen der spiller.
De stoppede allesammen med at spille på samme tid - og jeg synes det lyder mærkeligt, hvis begge mellemtoner og begge diskanter sprænger på samme tid. Der vil jo altid være en smule forskel på hvornår de sprænger ved overbelastning. Men alle de høje lyde forsvandt på en gang.
Så min teori er, at det er før mellemtonen og diskanten hvor der er noget der er brændt af. Måske et delefilter?
Jeg har prøvet at koble en af diskanterne direkte til lydkilden uden om delefilteret, men der er ingen lyd. Det kan jo godt tyde på at de er brændt af, men det er som sagt lidt mærkeligt at de allesammen skulle brænde af på præcis samme tid.
Er der en der har forstand på delefiltre til cerwin vega?
Er der et maximum for samplefrekvens i et delefilter, som kan brænde den af eller får den til at slå fra?
For jeg har installeret nyt lydkort og ændret lyden til 24-bit/96 khz. Og det er umiddelbart derefter at de høje toner er forsvundet.
Nogen der har et godt forslag til hvad det kan være?
Mvh
Jens