Blue-Ray 3D eller ej?

Basis for filmmediet er 2D, som på ingen måde er 2D, men så absolut 3D, fordi vi mennesker opfatterer det projicerede i tre dimensioner og instruktøren i allerhøjeste grad arbejder i tre dimensioner, når han/hun filmer.

Efter 120 års udvikling har vi i disse år nærmet os niveau, hvor levende billeder kan gengives kalibreret korrekt efter D65 farvetemperaturen, og vi således også i hjemmebiografen kan nyde film i deres oprindelige forlæg.

3D er ikke en naturlig udvikling af filmmediet, men en primitiv optisk udviklet illusion for at kunne gengive den 3. dimension i dybden, men som på ingen måde til dato, har resulteret i en dybdevirkning, som kan kendetegnes som værende naturlig. Selve effekten imod den menneskelige opfattelse af film, som en virkelighedsopfattelse og derfor ser jeg 3D som en skillevej for selve kunstarten films videreudvikling og ikke en evolution. Jeg har ingen tiltro til, at 3D som effekt, vil tilnærme sig en naturlig repræsentation, men forblive en forlystelseseffekt, omend jeg skal indrømme den garanteret nok skal blive endnu mere overbevisende fremover, hvilket jeg så stadig ikke ser, som en effekt, der vil blive en gevinst for filmkunsten.

Introduceringen af illusionen flere gange siden 50'erne, er aldrig sket på foranledning af kunstnerne, men tager udgangspunkt i en branche, som gang på gang har været truet på publikumsantallet af først TV og sidenhen hjemmebiografen. 3D er en nødløsning, en branche opfindelse, for at kunne tilbyde noget, som kan trække flere mennesker i biografen.

Der er ingen kunstnerisk motivation bag, andet end grønne dollars og det absolut eneste man står tilbage med, er et billede drænet for lys og kontrast og en subjektiv dybdevirkning, som på ingen måde gengiver den 3. dimension mere troværdigt, end "såkaldt 2D". Skal mediet udvikles henimod at være, endnu et tillæg, til forlystelses segmentet, eller skal film fortsætte at være håndværk for kunstnere, som vil fortælle en historie i billeder, uden effektmageri, som sætter mere fokus "på sig selv", end indholdet?

En naturlig evolution af filmmediet er at booste de 24 billeder til f.eks. 72, så vi får en langt mere blød panorering og en opfattelse, som NETOP tilnærmer sig opfattelsen af virkeligheden.

Mht. lyd. Man hører ikke i stereo, selv om man har to ører. Du hører et lydbillede, hvor man formår at retningsbestemme lydkilder efter deres placering rundt omkring en og endda til en grad, at man både arbejder med monopole, dipole, tripole og quadpole lydkilder for at ændre opfattelsen fra at være direkte til diffus lyd. Ellers ville ingen mennesker på noget tidspunkt have været optaget af at arbejde med lydformater efter stereo. Surround er blot opbygning af et repræsentativt lydbillede af virkeligheden, hvis succesfulde implementering selvfølgelig afhænger af de personer, som beskæftiger sig hermed.